 |
|
|
|
|
|
| 23. oktober 2002 10:44 Baggrund |
| |
|
|
Europas øjne hvilede på Irland
Det var anden gang Irland stemte om Nice-traktaten. Traktaten er hele grundlaget for, at EU kan følge planen og afslutte udvidelsesforhandlingerne med de ti ansøgerlande i december i København.
"Situationen bliver kaotisk og uforudsigelig, og hele EU-samarbejdet bliver kastet ud krise". Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han som EU-formand besøgte Irland. Den irske premierminister Bertie Ahern kaldte et nej for "disaster" - en katastrofe.
|
| Irlands regeringsleder - Bertie Ahern - har god grund til at se bekymret ud. Hvis det bliver et nej ved Nice-afstemningen vil hans regerings faldende popularitet blive tilskrevet en stor del af ansvaret. | Lørdag den 19. oktober gik irerne til stemmeurnerne for at tage en beslutning om hvorvidt Irland skulle sige ja eller nej til Nice-traktaten.
Det blev et stort ja. 63 procent af irerne stemte for traktaten.
Næsten 50 procent af irerne valgte denne gang at stemme. Det lyder ikke af mange. Men sidste år, da irerne stemte om Nice-traktaten første gang, var det kun 34 procent der afgav deres stemme.
Den irske kampagne
Der stod meget på spil for den irske regering ved anden afstemning om traktaten. For at hive et ja hjem lagde regeringen et voldsomt pres på irerne og og kastede sig ud i en massiv kampagne for at overbevise dem om, at de skulle stemme ja.
I følge den irske premierminister Bertie Ahern blev mange mennesker sidste gang overtalt af sloganet "hvis du er i tvivl, så stem nej" ("If you don't know, vote no")
Derfor investerede regeringen også store summer i en oplysningskampagne - blandt andet blev der omdelt en folder til samtlige husstande, der fortalte om Nice-traktaten. Folderen skulle ifølge regeringschefen sikre, at irerne ville føle sig velinformerede, og derfor forhåbentlig stemme i stort tal.
Udover regeringen sluttede også de to store oppositionspartier, det konservative Fin Gael og Arbejderpartiet op bag Nice-trakaten. Det samme gjorde arbejdsgiverorganisationer og fagforbund.
Modstanderne er miljøpartiet De Grønne, Sinn Fein, Socialistpartiet samt en række forskellige grupper - blandt andet abortmodstandere.
Den irske neutralitet
Et af kernepunkterne for irerne var spørgsmålet om neutralitet. Siden Irlands adskillelse fra England har neutraliteten været vigtig, og det er EU's planer om et fælles forsvar, der bekymrer irerne.
På topmødet i Sevilla i juni 2002 fik Irland en garanti for, at landet ikke skal opgive sin neutralitet. Garantien siger, at selvom Irland deltager i den planlagte EU-udrykningsstyrke, betyder det ikke, at Irland dermed skal deltage i et eventuelt fælles forsvar på et senere tidspunkt. Spørgsmålet var så, om det havde beroliget tvivlerne. Modstanderne havde betegnet garantien som "et betydningsløst stykke papir", fordi erklæringen ikke har juridisk bindende karakter.
Desuden var den frie abort igen inde i valgkampen. Irland har - ligesom Malta og Polen ikke fri abort - og spørgsmålet om EU vil tvinge Irland til at indføre den, spøgte i debatten.
 |
|
|
|
»Der vil opstå en helt uforudsigelig krise, hvis irerne forkaster traktaten.«
Anders Fogh Rasmussen
Formand for EU | |
Hvad sker der nu?
I følge det danske EU-Formandskab, EU-Kommissionen, og Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer) var der ikke en Plan B der kunne træde i kraft, hvis irerne stemte nej.
Et nej ville have betydet at Nice-traktaten ikke kunne ratificeres af Irland og derfor heller ikke vedtages af EU. Det ville give problemer med optagelsen af de ti lande, men flere analytikere og diplomater vurderede, at udvidelsesforhandlingerne ville fortsætte ad "andre veje".
Imidlertid ville det have skabt risiko for forsinkelse i forhold til de planer, som EU gerne vil følge.
Men det blev altså et ja i Irland. Og EUs medlems- og ansøgerlande kunne ånde lettet op. Nu er vejen banet for udvidelsesforhandlingerne ved EU-topmødet i København til december.
|
|
| |
| | |
|
|
|
