Historie

Få et overblik over Færøernes historie fra 600-tallet, hvor irske munke bosætter sig på øerne, og frem til de seneste år, der har været præget af bank-skandale og løsrivelsestanker.

Se indslag fra Nyhedsmagasinet (7/1 1998), hvor øernes historie ridses op.

600-tallet: Irske munke bosætter sig på Færøerne.

800-tallet: Norske vikinger indvandrer og gennemfører efterhånden en større bosættelse.

900-tallet: Færøske storbønder samles til et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting (senere Lagting).

1380: Færøerne får sammen med Norge kongefællesskab med Danmark.

1536: Det norske rigsråd opløses. Færøerne og Norge regeres som danske provinser.

1816: Kongen ophæver Lagtinget.

1851: Danmarks Grundlov træder i kraft på Færøerne. Lagtinget genoprettes som dansk amtsråd, der ledes af en amtmand.

1940: Under 2. Verdenskrig bliver øerne besat af britiske styrker og afskåret fra Danmark. Briterne blander sig meget lidt i selvstyret, som amtmanden og lagtinget enes om.

1946: 14. september afholdes folkeafstemning, hvor et spinkelt flertal vedtager, at Færøerne skal løsrives fra Danmark. Lagtinget erklærer, at løsrivelsen dermed er besluttet, men det anerkendes ikke i Danmark. Den danske regeringen forlanger, at der skal gennemføres forhandlinger først.

1948: Efter lange forhandlinger får øerne deres nuværende Lov om Færøernes Hjemmestyre: §1: "Færøerne udgør inden for denne lovs rammer et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. I henhold hertil overtager det færøske folk ved sin folkevalgte repræsentation, Lagtinget, og en af dette oprettet forvaltning, Landsstyret".

1953: Grundloven af 5. juni giver Færøerne to folkevalgte medlemmer af Folketinget. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven Færøernes forfatning.

1975: Forvaltningen af de sociale love overgår til hjemmestyret.

1993: Den færøske økonomi og banksystemet er tæt på bankerot. Fossbankin går konkurs. Milliardlån bliver optaget i Danmark, og der indgås en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. I marts accepterer færøske forhandlere den plan, der gør landsstyret til ejer af Føroya Banki. Den Danske Bank trækker sig ud af sit færøske engagement.

1998: Advokatundersøgelsen af den færøske banksag offentliggøres. Rapporten skaber øget spænding i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Efter valget til Lagtinget går Folkeflokken, Republikanerne og Selvstyrepartiet i landsstyresamarbejde, og siden har de arbejdet for, at Færøerne bliver en selvstændig stat.

2000: Færøerne og Danmark forhandler i marts om betingelserne for færøsk selvstændighed. De danske krav er en hurtig overgangsordning på fire år, hvorefter bloktilskuddet bortfalder. Færøerne er chokerede over udmeldingen, og de foreslår selv en overgangsordning på 10-15 år.

2001: 1. februar beslutter landsstyret efter længere tids diskussion at sætte en køreplan mod suverænitet til folkeafstemning. Afstemningen skulle have fundet sted den 26. maj 2001, men lagmand Anfinn Kallsberg aflyser afstemningen, fordi den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, fortolker den på en helt anden måde, end landsstyret lægger op til.