Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

6. maj 2002 17:53 Indland Senest opdateret : 6. maj 2002 17:53
Landsstyreforhandlinger i baglås
Thorshavn på Færøerne
De færøske landsstyreforhandlinger er gået i hårdknude. Oppositionen har ikke tillid til lagmandens forhandlinger.
De færøske landsstyreforhandlinger ser fastlåste ud efter et møde i dag mellem de tre partier i koalitionen og oppositionslederen Joannes Eidesgaard fra Socialdemokratiet. Oppositionen kræver, at der udpeges en ny forhandlingsleder.

Eidesgaard meddelte lagmand Anfinn Kallsberg, Folkeflokken, på mødet, at Færøernes tre oppositionspartier har besluttet at stå sammen og lade være at indgå forhandlinger om en ny landsstyredannelse.

Denne beslutning agter oppositionspartierne at holde fast ved, indtil lagmanden træder tilbage og lader partierne via lagtingsformanden pege på en forhandlingsleder.

- Oppositionen vil have åbne og ligeværdige forhandlinger, sagde Joannes Eidesgaard efter mødet med lagmanden.

Oppositionen står sammen
Lagmand Anfinn Kallsberg gjorde det dog efter mødet klart, at han ikke umiddelbart har i sinde at lade sig presse til, at en formandsrunde skal starte.

Anfinn Kallsberg indrømmer samtidig, at situationen nu ser fastlåst ud, efter at oppositionspartierne står stejlt over for koalitionspartierne.

De tre oppositionspartier - Socialdemokratiet, Sambandspartiet og Centerpartiet - blev natten til søndag enige om at stå sammen som én blok, efter at lagmand Anfinn Kallsberg havde meddelt, at han havde indgået en alliance med det lille Selvstyreparti.

Denne alliance indebærer, at Selvstyrepartiet og Anfinn Kallsbergs Folkeflok hver især ikke indgår i nogen ny landsstyrekoalition, uden at begge partier er med i det ny landsstyre.

Oppositionen mener, at demokratiet hermed sættes til vægs, og at Anfinn Kallsberg ikke respekterer demokratiet.

Færøernes lagmand havde ellers lagt op til, at Joannes Eidesgaard fra Socialdemokratiet mandag formiddag skulle møde op til realitetsforhandlinger med de tre koalitionspartier, Folkeflokken, Republikanerne og Selvstyrepartiet.
 Læs også: 

Vanskelige forhandlinger på Færøerne (01-05-2002)

Politisk drama på Færøerne (05-05-2002)
 Links: 

Læs mere om valget på Færøerne
Print artikel Send som mail

Indland:
 
 
Fire-årigt offer for flodbølge identificeret i Thailand
Sejler fundet i live
Gratis søgning i aviser på biblioteket
Ændrer på sliksprut-flaske
Løbske badedyr skaber unødvendige redningsaktioner
Dømt for mord på serbisk eks-præsident

Aktuelle temaer:
     
 
Terrorangreb i London
De danske soldater på Balkan
Velfærdsreformer på dagsordenen
Bush på lynbesøg i Danmark
Guide: Når du bruger mobilen i udlandet
 
 Til toppen    Du er her: Forside / Indland