Det politiske system

Her kan du læse mere om Færøernes Lagting, landsstyre og lagmand. 

Færøernes Lagting har den lovgivende magt vedrørende færøske særanliggender, mens Folketinget har lovgivende magt på alle andre områder.

Landsstyret, der består af lagmanden og mindst to landstyremedlemmer, administrerer den udøvende magt i færøske særanliggender. På alle øvrige områder har den danske regering den udøvende magt.

Den dømmende magt ligger hos de danske domstole.

Lagtinget vælges for en fire-årig periode, men kan dog opløses, før valgperioden udløber, hvis lagmanden beslutter at udskrive valg, eller hvis lagtinget vedtager en opløsning før periodens udløb.

Til Lagtinget vælges 27 kredsmandater i de syv valgkredse og op til fem tillægsmandater. De syv Lagting, der er valgt siden reglerne om antallet af medlemmer trådte i kraft i 1978, har alle haft 32 medlemmer.

Lagmanden og landsstyremedlemmerne kan ikke have sæde i Lagtinget. De har forslags- og taleret, men ikke stemmeret.

Efter gammel tradition åbner Lagtinget hvert år den nye samling den 29. juli. Det er på olai, som er Færøernes store nationale festlighed, der holdes til minde om den norske Kong Olav den Helliges død.

I en samling behandler Lagtinget omkring 175 sager, der er forskellige med hensyn til omfang og indhold.