 |
|
|
|
|
|
| 22. november 2002 13:57 Udland |
| |
|
|
Opløsningen af det østrig-ungarske rige skete med afslutningen af 1. verdenskrig. Den 12. november 1918 proklamerede en provisorisk nationalforsamling republikken "Tysk-Østrig", som skulle udgøre en del af et samlet Tyskland, en løsning som dog ikke kunne accepteres af de allierede. Den østrigske republiks forfatning, trådte i kraft den 1. oktober 1920.
Republikkens indre og ydre konsolidering var denne periodes største problem, som yderligere vanskeliggjordes af den økonomiske verdenskrise. I 1933 tiltog den kristelig-sociale forbundskansler Engelbert Dollfuss sig diktatorisk magt og året efter herskede der en uge i februar borgerkrigslignende tilstande. Det socialdemokratiske oprør blev nedkæmpet, partiet forbudt, og Dollfuss etablerede en korporativ autoritær stat. Samtidig øgede de østrigske nationalsocialister deres aktivitet støttet af Hitler-regimet. I juli 1934 blev Dollfuss myrdet i forbindelse med et mislykket nationalsocialistisk kup og Kurt Schuschnigg blev ny kansler.
Den 12. marts 1938 - dagen før en folkeafstemning om Østrigs tilhørsforhold til Tyskland skulle have fundet sted - gik tyske tropper ind i Østrig. Den 13. marts blev hele Østrig indlemmet i Det tyske Rige ("Anschluß") og kom til at deltage i 2. verdenskrig som en del af Tyskland. Østrigs rolle under nazismen - og det manglende opgør hermed i efterkrigsårene - udgør fortsat en brudflade i moderne østrigsk politik. Den nuværende regering har det seneste år truffet beslutning om og forberedt iværksættelsen af erstatningsordninger for ofre for slavearbejde under nazismen i Østrig og restitution af beslaglagt ejendom. Regeringen har imidlertid ikke dermed samtidig indledt en grundlæggende debat om et østrigsk medansvar for nazitidens forbrydelser.
I oktober 1943 fastslog de tre store allierede i "Moskva-deklarationen", at Østrig som et af de lande, der havde været genstand for tysk aggression, efter krigen skulle genoprettes med grænserne før "Anschluß".
I april 1945 blev Wien erobret af sovjetiske styrker, og i maj var hele Østrig besat af de allierede, idet såvel Wien som landet opdeltes i fire besættelseszoner. Den 27. april 1945 dannedes en provisorisk samlingsregering, og samme dag blev genoprettelsen af den østrigske republik proklameret på basis af 1920-forfatningen. I 1955 lykkedes det at nå til enighed med besættelsesmagterne om ophør af besættelsen. "Staatsvertrag", undertegnet den 15. maj 1955, indeholder betingelserne herfor.
En forudsætning for at opnå Sovjetunionens underskrift på statstraktaten var, at Østrig i det såkaldte Moskva-memorandum af april 1955 forpligtede sig til at føre en neutralitetspolitik efter schweizisk mønster. Den 26. oktober 1955, efter at den sidste fremmede soldat havde forladt østrigsk jord, vedtog Nationalrådet (parlamentet) loven om Østrigs stedsevarende neutralitet. Den 26. oktober har siden 1965 været Østrigs nationaldag.
Kilde: Den Kongelige Danske Ambassade i Wiens hjemmeside
|
|
| |
| | |
|
|
|
