 |
|
|
|
| |
 |
|
|
| Det østrigske flag blev antaget som Østrigs officielle flag i 1945 |
| |
|
|
|
|
|
| 22. november 2002 13:49 Udland |
| |
|
|
Østrigs forfatning (Bundesverfassungsgesetz) bygger på forbundsforfatningen af 1920. Forbundsforfatningen fastslår, at Østrig er en demokratisk republik og en forbundsstat, og fastsætter kompetencefordelingen mellem forbundsmyndighederne og de enkelte forbundslandes myndigheder. Den lovgivende magt udøves af Nationalrådet (Nationalrat) sammen med Forbundsrådet (Bundesrat).
Forbundslandene
De ni forbundslande, Burgenland, Kärnten. Niederösterreich, Salzburg, Steiermark, Tirol, Vorarlbreg og Wien har omfattende selvstyre med egne parlamenter og regeringer. De regionale regeringer ledes af Landeshauptmann. Delstaterne er inddelt i by- og landkommuner.
Den føderale forsamling
Der Bundesversammlung, er Nationalrat og Bundesrat samlet. Rådene samles kun ved to lejligheder:
- når den føderale præsident skal indsværges.
- når landet skal erklære krig
Nationalrat
Nationalrådet består af 183 medlemmer, der vælges for en fireårig periode. Nationalrådet kan ved lov udskrive nyvalg. Alle, der er blevet 18 år før januar i valgåret er stemmeberettigede.
Bundesrat
Forbundsrådet har til opgave at varetage de ni forbundslandes interesser i forbundslovgivningen. De 64 medlemmer vælges af de enkelte forbundslandes landdage. Antallet af sæder tildelt de enkelte forbundslande er afstemt i forhold til disses mandattal.
Præsidenten
Præsidenten, der er Østrigs statsoverhoved, repræsenterer staten udadtil og underskriver dels landets bilaterale og multilaterale traktater dels alle de af Nationalrådet vedtagne forbundslove. Præsidentens funktioner i udenrigsanliggender er overvejende af protokollær karakter, men hverken forfatningens ordlyd eller den hidtidige praksis udelukker en noget mere substantiel udenrigspolitisk rolle for præsidenten. Grænsedragningen mellem præsidentens og forbundskanslerens kompetence er endnu ikke helt fast.
Præsidenten træffer afgørelse om indkaldelse af Nationalrådet og kan egenhændigt opløse dette. Præsidenten udnævner og kan selvstændigt afskedige forbundskansleren. Udnævnelse af forbundskansleren skal dog godkendes af Nationalrådet. Præsidenten er øverstbefalende for de østrigske væbnede styrker.
Præsidenten vælges ved almindelige valg for en periode af seks år. Ved det seneste valg den 19. april 1998 genvalgtes Thomas Klestil med 63,5 pct. af de afgivne stemmer til præsidentposten. Genvalg er kun muligt én gang, såfremt der er tale om en umiddelbart påfølgende valgperiode. Afsættelse kan ske ved en af Forbundsforsamlingen (Nationalrådet og Forbundsrådet) udskrevet folkeafstemning.
Regeringen
Regeringen ledes af forbundskansleren og består desuden af en vicekansler og et antal ministre. Nationalrådet kan ved mistillidsvotum kræve den samlede regerings eller enkelte regeringsmedlemmers afgang.
I hvert forbundsland vælges ved almindelige valg et parlament ("Landtag"), som lovgiver på visse områder såsom miljølovgivning, fysisk planlægning, bygningslovgivning mv. Forbundsregeringen har indsigelsesret over for den af forbundslandenes parlamenter vedtagne lovgivning, men indsigelsen kan tilsidesættes ved beslutning i landdagen. Forbundslandenes parlamenter vælger en landsregering og dennes leder, ("Landeshauptmann"). Landdagene vælger de enkelte forbundslandes medlemmer af Forbundsrådet.
Domstolene
Domstolene hører under forbundet og er organiseret med højesteret ("Oberster Gerichtshof"), landsretter ("Landesgericht") og underretter. En særlig forfatningsdomstol kan efterprøve loves overensstemmelse med forfatningen.
Statstraktaten
Statstraktaten af 1955 ("Staatsvertrag") indeholder de med de allierede forhandlede betingelser for genoprettelsen af et uafhængigt og demokratisk Østrig, herunder forbuddet mod sammenslutning med Tyskland og fastlæggelsen af Østrigs grænser til de pr. 1. januar 1938 gældende.
Neutralitetsloven
Neutralitetsloven af 1955 indeholder en erklæring, der betones at være afgivet af egen fri vilje, om Østrigs stedsevarende neutralitet. Det tilføjes, at Østrig ikke vil tiltræde nogen militær alliance og ikke vil tillade oprettelse af militære støttepunkter for fremmede lande på sit territorium. Ved en ændring af krigsmaterielloven og straffeloven i januar 1991 i forbindelse med Golfkrigen blev det fastslået, at den østrigske neutralitet ikke er til hinder for overflyvning af og overfladetransit gennem Østrig i forbindelse med forholdsregler til gennemførelse af beslutninger i FNýs Sikkerhedsråd efter kapitel VII i FN-pagten.
Kilde: Den østrigske regerings hjemmeside, Den Kongelige Danske Ambassade i Østrigs hjemmeside & Polinfo
|
|
| |
| | |
|
|
|
