 |
 |
|
 |
| |
 |
 |
 |
| Der er pt. fire partier repræsenteret i parlamentet, deribaldnt det østrigske socialdemokrati, SPÖ |
 |
| Foto: AP Graphics, © AP Graphics |
 | |
|
 |
|
 |
 |
| 22. november 2002 13:43 Udland |
 | |
 |
 |
Det østrigske partisystem er et flerpartisystem. Der er pt. fire partier repræsenterede i parlamentet.
Østrigs Socialdemokrati (SPÖ) Det socialdemokratiske parti SPÖ blev oprettet i 1889 og udgjorde i 1918 en drivende kraft bag dannelsen af den østrigske republik. I slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne var partiet i opposition og blev efter februaropstanden i 1934 forbudt. Partiet blev genetableret efter afslutningen af 2. verdenskrig og deltog frem til 4. februar 2000 i re-geringsarbejdet, kun afbrudt af perioden fra 1966 til 1970. I de tredive år fra 1970-2000 havde par-tiet desuden forbundskanslerposten. SPÖ, der ideologisk ligger på linje med søsterpartierne i Tyskland og Norden, har siden partidagen den 28. april 2000 været ledet af Alfred Gusenbauer, som afløste Viktor Klima, der var kansler i perioden 1997-2000.
Østrigs Folkeparti (ÖVP) ÖVP opstod i 1907 som et konservativt, katolsk præget parti (78 % af befolkningen er romersk-katolske) og udviklede sig i 1920'erne og 1930'erne i totalitær fascistisk retning i særdeleshed efter nedkæmpelsen af det socialdemokratiske februaroprør i 1934. Partiets betydelige ideologiske modstand mod nazismen fra navnlig den katolske ungdomsbevægelse var årsag til, at ÖVP straks efter afslutningen af verdenskrigen kunne genetableres med besættelsesmagternes accept. ÖVP var Østrigs største parti fra 1945-70 og ledede regeringsarbejdet. Herefter var partiet i opposi-tion frem til 1987, hvorefter det indgik i en SPÖ-ledet regering frem til 4. februar 2000, hvor det overtog regeringsledelsen i en koalitionsregering med FPÖ. ÖVP, der i dag er et moderat konservativt parti tæt beslægtet med sit tyske søsterparti CDU, har siden april 1995 været ledet af kansler Wolfgang Schüssel, tidligere vicekansler og uden-rigsminister i SPÖ/ÖVP-regeringen. Allerede i perioden fra valget i oktober 1994, hvor partiet gik 8 mandater tilbage, og frem til valget i 1995 herskede nogen usikkerhed om, hvorvidt ÖVP ville fastholde samarbejdet med SPÖ eller søge en nyorientering mod FPÖ.
Østrigs Frihedsparti (FPÖ) FPÖ, der er grundlagt i 1920'erne, har rod i et pangermansk folkeparti og bestod tidligere af to ideologiske fløje, hvor den libeale, realpolitiske fløj i adskillige år havde flertal i forhold til den højreorienterede. Regeringssamarbejdet med SPÖ i årene 1983-86 blev bragt til ophør, da den højreradikale fløj under ledelse af Jörg Haider vandt hovedindflydelsen i partiet. I begyndelsen af 1993 forlod 5 af FPÖ?s 33 parlamentsmedlemmer partiet og dannede Liberales Forum, der faldt for spærregrænsen i 1999. FPÖ, som ved valget i 1990 gik frem fra 18 til 33 mandater, vandt yderligere 9 mandater ved nationalrådsvalget i 1994 og yderligere 11 mandater ved valget den 3. oktober 1999. Med sine 52 mandater opnåede partiet hermed det samme mandattal som ÖVP og blev med et forspring på kun 415 stemmer landets næststørste parti. Partiet dannede indtil september 2002 koalition med ÖVP. Den nye formand, som blev valgt i september efter Jörg Haiders afgang hedder Mathias Reichhold. Han beskrives af politiske analytikere som en af Jörg Haiders mest trofaste tilhængere og dennes "evige stand-in", når Haider har haft brug for en stedfortræder til at fremme sine egne politiske mål.
De Grønne I de seneste år har partiet fået en ikke ubetydelig tilslutning dels som følge af en øget bevidsthed om miljøspørgsmål, dels fordi partiet også er blevet et opsamlingsparti for politiske grupperinger til venstre for socialdemokratiet såvel som for EU-modstandere. Partiet vandt 5 mandater ved det seneste valg i oktober 1999 og gik således frem fra 9 til 14 mandater, ligesom det ved valg til Europa-Parlamentet i 1999 fordoblede sin repræsentation fra 1 til 2 mandater. Partiets mest fremtrædende politiker er dets formand, professor Alexander van der Bellen.
Kilde: Den Kongelig Danske Ambassade i Wien & Polinfo
|
 |
 | |
| | |
 |
|
 |