Højdepunkter










 

Kongeligt bryllup den 14. maj
8. oktober 2003 19:28
Mary og Frederik vinker på balkonen på Amalienborg
Mary og Frederik vinker på balkonen på Amalienborg Slot
© DR
Bryllup den 14. maj i Københavns Domkirke (TV-avisen 18:30)
Tusindvis af glade danskere mødte op på Amalienborg Slotsplads (TV-avisen 18:30)
Mary Donaldson og kronprins Frederik skal giftes fredag den 14. maj i Københavns Domkirke. Det oplyser hoffet, efter at det unge par i dag blev forlovet.

Billeder fra Amalienborg
Se alle billederne af Frederik og Mary på balkonen på Amalienborg Slot
Se billedserie
 

På et statsråd på Amalienborg klokken 10 gav Dronning Margrethe officielt sit samtykke til ægteskabet, og herefter var det folkets tur til at hylde parret.

Klokken 12 stod kronprinsen og Mary Donaldson frem på balkonen ved residenspalæet på Amalienborg Slot for at vinke til de tusindvis af danskere, som var mødt for at tiljuble dem.

Ifølge Københavns Politi var der mindst 20.000 på slotspladsen for at lykønske det nyforlovede par.

Kun et kys på hånden
Først kom dronning Margrethe fulgt af Mary Donaldson, kronprinsen og prins Henrik. Også Marys far, John Donaldson, og Marys stedmor, Susan Moody, var med på balkonen.

Københavns Domkirke
Københavns Domkirke: Vor Frue Kirke, er en af Københavns ældste kirker.
Frue Kirke afløste ved delingen af Sjællands stift 1922 Roskilde Domkirke som domkirke i København.
Ved en stor renovering i 1977-79 under professor Vilhelm Wohlert blev kirkens indre "renset" for forskellige tilsætninger i årenes løb.
Kirkebygningen er 83 m lang og 33 m bred. Indvendigt er kirkens skib 60 m i længden og godt 25 m i højden.
Med alle pulpiturer i brug er der plads til godt 1.100 mennesker.
Tårnet er 60 m højt. Her er kirkens fire klokker anbragt. Den ene, Stormklokken, er med sine 4 tons Danmarks største klokke.

Det var en tilsyneladende noget betuttet Mary Donaldson, der skuede ud over den store folkemængde på slotspladsen.

I alt fire gange kom hun og kronprinsen ud på balkonen, men det store "forlovelseskys", som mange efter tilråbene at dømme havde set frem til, måtte tilskuerne vente forgæves på.

Kronprinsen nøjedes med forsigtigt at kysse sin forlovedes hånd, inden parret vinkede farvel for at køre til Fredensborg, hvor de klokken 15:30 for første gang stiller op til pressemøde.

Får dansk indfødsret
Mary Donaldson er britisk og australsk statsborger og hun tilhører den presbyterianske kirke.

Men i forbindelse med sit giftermål med kronprinsen overgår hun til den evangelisk-lutherske kirke.

Hun indgiver samtidig ansøgning om dansk indfødsret.

Kongelig konfessionarius, professor Christian Thodberg, tager sig af opgaverne i forbindelse med Mary Donaldsons overgang til den evangelisk-lutherske kirke.

Brud på en lang tradition
Tusindvis af glade mennesker var mødt op på Amalie

Tusindvis af glade mennesker var mødt op på Amalienborg Slotsplads
© DR
Vielsen i Københavns Domkirke, Vor Frue kirke, bliver forrettet af Københavns biskop, Erik Norman Svendsen.

Han bliver bistået af professor Thodberg.

At vielsen kommer til at foregå i Vor Frue Kirke i København, som er Københavns Domkirke er et brud på en lang tradition, hvor Holmens Kirke har været rammen omkring kirkelige handlinger for kongehuset.
Print artikel Send som mail
Seneste nyt
Mary og Frederiks gaver udstilles (13:29)
På bryllupsrejse uden pressen (16:42)
Kronprinsepar hjem til travl uge (18:42)
Brudens far: Jeg ved ikke hvor de er (21:44)
Mary bar Ingrids slør (15:52)
Tæt kapløb om seerne på bryllupsdagen (15:04)


Højdepunkterne
 
Se eller gense alle højdepunkterne fra det kongelige bryllup

Panorama
 
Oplev 360° kongelig vielse i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongelig brudevals i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongeligt bryllupstelt i vores samling af panorama-billeder

Mød Mary
 
Kom på besøg hos Mary på Tasmanien i DRs dokumentar om hende 

Festkjolerne
 
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup

Din Mening
Finder pressen Frederik og Mary på deres bryllupsrejse?
Ja
Nej
Ved ikke

Om afstemninger

 

Quiz

 
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet