Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

David Kelly-sagen Til tema forsiden
 
 
Andrew Gilligan
Andrew Gilligan er den kontroversielle BBC-journalist, der med David Kelly's hjælp afslørede sminkede efterretninger om Irak.
Foto: AP, © AP Graphics
 
BBC-journalist Andrew Gilligan
11. januar 2004 14:36 Baggrund
Andrew Gilligan er den BBC-journalist, der i sit radioprogram Today fremsatte beskyldningerne mod regeringen.

BBC har erkendt, at det var David Kelly, der var hovedkilde til hans historie om, at den britiske regering havde gjort efterretningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben 'mere sexede'.

Primært oplysningen om, at Irak ville kunne affyre masseødelæggelsesvåben inden for 45 minutter, var i spil som en del af sminken.

Gilligan holdt fast
Under afhøringerne i forbindelse med lord Huttons undersøgelse, har Andrew Gilligan redegjort for sine møder med David Kelly.

Under et møde den 22. maj skulle Kelly have fortalt ham, at hans rapport var blevet 'ændret en uge før offentliggørelsen, så den var blevet mere sexet'. Kelly henviste til den britiske regerings 'september-dossier' om efterretningerne fra Irak.

Kelly skal angiveligt have sagt, at de fleste påstande om de irakiske masseødelæggelsesvåben var baseret på to kilder, mens påstanden om de 45 minutter var baseret på en kilde.

Ydermere skal Kelly have sagt, at oplysningen om de 45 minutter ganske vist ikke var opfundet, men at den var upålidelig, og at den var med i rapporten i modstrid med hans ønsker.

Samtidig oplyste Gilligan, at David Kelly havde nævnt Alastair Campbells navn i forbindelse med ændringerne af den officielle rapport, Alastair Campbell var premierminister Tony Blairs daværende presserådgiver.

Spørgsmålstegn ved Gilligan
Andrew Gilligan kom dog med en enkelt indrømmelse under afhøringen.

- Jeg fortrød min introduktion til udsendelsen, men den blev speaket uden manuskript og jeg var under et stærkt tidspres, sagde han.

Samtidig undskyldte han, at han ikke havde været helt præcis i sine formuleringer, noget som hans arbejdsgiver BBC også har klandret ham for. Gilligan gjorde ikke nok for at skelne mellem, hvilke oplysninger, der stammede direkte fra hans kilde - der senere viste sig at være Kelly - og hvilke oplysninger, der var Gilligans egne fortolkninger af Kellys udsagn.

Der blev siden sat spørgsmålstegn ved Gilligans udsagn, da hans kollega, journalist Susan Watts under afhøringerne forklarede, at hun følte sig presset af BBC-ledere til at rapportere i overensstemmelse med Gilligans historie.

Hun forklarede, at Kelly ikke havde sagt noget om, at Alastair Campbell havde indføjet oplysningen om de 45 minutter.

I de afsluttende bemærkninger nævnte BBC's advokat, at det var en klar fejl fra stationens side, at regeringen ikke på forhånd var blevet informeret om udsendelsen aftenen før.

En kontroversiel reporter
Andrew Gilligan er 35 år gammel, har studeret historie på Cambridge universitetet og arbejdet som reporter på Cambridge Evening News fra 1994 til 1995.

Efter en periode som freelancer, blev han udlandsjournalist på Sunday Telegraph, hvor han senere begyndte at dække 'forsvars-stoffet'.

I 1999 kom han til BBC's radioprogram Today, hvor han har rapporteret fra omkring 40 forskellige lande, blandt andre Pakistan og Afghanistan.

Gilligan har vist sig som en kontroversiel reporter.

Han har præsteret at gå undercover for at købe landminer, har udstillet hvor let, det er at få registreret valgstemmer fra afdøde personer, er kommet i besiddelse af fældende rapporter om Storbritanniens handlinger i Kosovo-krigen og kom med afsløringerne af bekostelige kampfly, der ikke kunne smide præcisionsbomber.
 
BBC-journalist Andrew Gilligan
Premierminister Tony Blair
Forsvarsminister Geoff Hoon
Stabschef Jonathan Powell
De afsluttende bemærkninger
Medierådgiver Alastair Campbell
Lord Huttons undersøgelse
Våbenekspert David Kelly
Hoon overraskede (TV-avisen 18:30)
Blair kom gennem forlaring, men tilliden stadig skadet (TV-avisen 18:30)
Fastholder kritik af Blair (TV-avisen 18:30)
Selvmord presser Blair (TV-avisen kl. 18.30)
Campbells afgang var ikke ventet nu (TV-avisen 18:30)
DR Nyheders Minna Skau, London: Hoon har sagt, at sagen kan koste ham jobbet (Radioavisen 16:00)
Den britiske regerings 'september-dossier' om Iraks masse-ødelæggelsesvåben
BBC's tema om Kelly-sagen
The Guardian's tema om Hutton-undersøgelsen
Hutton-undersøgelsens officielle hjemmeside
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles