 |
Af Søren Nielsen
- Med den nyeste teknik er moderne dieselbiler mere miljøvenlige end de nyeste benzinbiler.
Det siger FDM's biltekniske redaktør Søren Rasmussen.
Men det er langt fra alle nye dieselbiler i Danmark, der er udstyret med den nyeste teknologi - det vil sige et partikelfilter, der opfanger alle skadelige partikler fra udstødningen. Og det koster menneskeliv, fastslår professor Steffen Loft fra Københavns, Universitet, der forsker i luftforurening.
- Det er ganske sikkert, at partikelfiltre redder liv. Vi kan ikke sige præcis hvor mange, men det er bestemt et antal, der rigeligt opvejer den omkostning, der måtte være, siger Steffen Loft.
Derfor er han uforstående overfor, at der ikke er partikelfiltre i alle de dieselbiler, der bliver indregistreret i Danmark.
Økonomi afgør brug af partikelfilter Men det er der en god forklaring på, og det er som så ofte før af økonomisk karakter, forklarer direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører og stiller følgende regnestykke op.
- Hvis vi tager udgangspunkt i, at en dieselbil med partikelfiler koster en merpris fra fabrikken på 4.000 kroner, så bliver slutprisen for de danske forbrugere efter moms og afgifter en merpris på 14.000 kroner, siger Bent Mikkelsen.
Og det er mange penge på det danske bilmarked, hvor forbrugerne går efter lave priser og masser af ekstraudstyr.
Med katalysator i Sverige - uden i Danmark Ifølge FDM er de høje danske afgifter med til at holde de miljøvenlige partikelfiltre ude fra det danske marked.
- Vi ser faktisk, at der er nogle bilfabrikker, der er i stand til at levere partikelfiltre, men hvor man har fravalgt at importere bilerne med partikelfiltre til Danmark. Det gælder eksempelvis en Citroen C4 - men der er også andre. De sælges i en version med en dieselmotor hvor der ikke er partikelfilter i Danmark, mens den samme bil med den samme motor sælges i Sverige med partikelfilter, siger Søren Rasmussen.
I Sverige bliver bilejerne til gengæld kompenseret for den merpris, de må betale for en bil med partikelfilter.
- Køber man en bil med partikelfilter i Sverige, så kommer man til at betale færre kroner om året i forhold til, hvis bilen ikke har et partikelfilter, forklarer Søren Rasmussen.
Og den løsning kan Socialdemokratiets skatteordfører Henrik Sass Larsen godt se noget fornuft i.
- Vi er med på at kigge på miljøhensyn, når der kommer nye teknologier, og kan vi gøre det billigere at få et partikelfiler, så gør vi gerne det, siger Henrik Sass Larsen.
 |
| |
 |
 |
 |
Politikerne lover os billigere biler efter valget. Læs mere her. |
 |
|
|
 | | | |
Skatteminister overvejer mulighed efter valget Også skatteminister Kristian Jensen ser umiddelbart positivt på den mulighed, som han mener skal overvejes som løsning efter valget.
- Vi kan overveje at lave en lavere årlig ejerafgift. Vi kan sænke den, hvis man vælger en bil, der har partikelfilter. Jeg tror, vi skal gøre os tanker om at sænke ejerafgiften, hvis det er sådan at udledningen af partikler bliver mindre, siger Kristian Jensen til Pengesektionen i P1 Morgen.
Til gengæld vil Kristian Jensen ikke arbejde for, at alle dieselbiler skal have partikelfilter på i Danmark. For her mener skatteministeren, at Danmark skal følge EU-regler.
Samtidig gør EU's regler også, at Danmark ikke må fjerne registreringsafgiften på partikelfilter. Derfor afviser Kristian Jensen den mulighed.
- Fra dansk side følger vi EU's normsæt. Ved at lave fælles EU-regler er vi med til at sikre, at vi får et bedre miljø i hele EU, end hvis vi fra dansk side lavede vores egne selvstændige regler, siger Kristian Jensen.
|
 |
 | |