Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste Til tema forsiden
 
 
TV2 lækage skal undersøges af politiet
Det er ifølge paragraf 152 i straffeloven, at det er ulovligt at videregive fortrolige oplysninger
 
TV 2 lækage skal undersøges af politiet
18. april 2004 19:00 Indland
 
  TV2 skal efterforskes (TV-avisen 18:30)
Forsvarets Efterretningstjeneste har bedt politiet om at efterforske sagen om en lækage af hemmeligt stemplede dokumenter til TV 2.

I en nyhedsudsendelse torsdag bragte TV 2 uddrag fra de hemmeligt-stemplede rapporter, og politiet skal nu finde ud af, hvem der har leveret dem.

Straffeloven § 152
Tavshedspligt ved offentlig tjeneste og hverv m.v.
Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder.
52 d. Bestemmelserne i §§ 152 til 152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse. På samme måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.
§ 152 e. Bestemmelserne i § 152 omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Mistænker regeringen
Efterretningstjenesten oplyser, at der er tale om to andre dokumenter, end dem, der tidligere har været nævnt i Berlingske Tidende.

Ifølge Berlingske Tidende mistænker flere politikere - bl.a. Frank Jensen (S) - regeringen for selv at have lækket oplysningerne til TV-stationen.

Han kalder det "dybt, dybt problematisk.", hvis lækket kommer fra regeringen.

- Regeringen har en forpligtelse til at ligestille pressen. Og man kunne frygte, at det er et led i at få dele af medierne over på regeringens side i denne sag, hvor den er under pres, siger Frank Jensen.

Ikke problematisk
Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, mener til gengæld ikke ikke, at det er problematisk, hvis en kilde i regeringen står bag lækagen af rapporterne til TV 2.

- Det er regeringen, der beslutter, om et dokument skal være hemmeligt eller ej. Regeringen har jo truffet en beslutning om, at disse dokumenter ikke skal være hemmelige. Så det er sådan set regeringens ret at offentliggøre dem. Det skal oppositionen ikke bestemme, siger Jens Rohde til Ritzau.

Bliver offentliggjort mandag
TV 2s offentliggørelse af uddrag fra rapporterne skete efter, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tidligere på dagen havde besluttet at frigive efterretningstjenestens omdiskuterede vurderinger af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen.

Dokumenterne var dog stadig hemmeligt stemplede, da TV2 offentliggjorde uddrag af dem, idet de endnu ikke var blevet afklassificerede. Det vil sige, at eventuelle fortrolige oplysninger, der kan afsløre kilder, ikke var blevet pillet ud.

Rapporterne bliver først offentliggjort mandag, inden statsministeren skal forklare sagen i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

FE sagen

22. februar.

FE medarbejderen siger i selv samme artikel at FE blot har ageret gummistempel. Han indrømmer endvidere at de "politiske ønsker smitter" herunder ønsket om at gå i krig.

23. februar.

Berlingske Tidende citerer en trusselsvurdering fra FE, der 6 dage før folketinget vedtog at Danmark skulle gå med i krigen mod Irak, konkluderer at der er (stadig) "ingen sikre oplysninger om, at Irak har operative masseødelæggelsesvåben".

24. februar.

Lykkes det at finde kilden til de fortrolige oplysninger, kan vedkommende ifølge straffelovens paragraf 152 få op til to års fængsel.

14. marts.

En medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste har tilstået, at han viste trusselsvurderinger om situationen i Irak til Berlingske Tidende. Medarbejderen har også erkendt at være kilden til anonyme udtalelser til avisen, oplyser FE.

20. marts.

Den tidligere FE-medarbejder tilstår overfor politiet.

27. marts.

Den hemmelige kilde står i dagbladet Information frem. Der er tale om major af reserven Frank Søholm Grevil.

14. april.

Svend Aage Jensby udtaler, at ingen i kontroludvalget har "rejst spørgsmål om, at regeringen ikke har håndteret informationerne fuldstændig korrekt", da udvalget senest den 15. marts fik lov at se FE's trusselsvurderinger om Irak.

15. april.

Det er første gang herhjemme at journalister og en offentligt ansat er blevet sigtet efter straffeloven for at have lækket og viderebragt fortrolige oplysninger, der har med statens sikkerhed at gøre.

15. april

Svend Aage Jensby må undskylde overfor oppositionen, der er rasende over at blive taget til indtægt for, at regeringen ikke har fiflet med oplysningerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

15. april

TV2 offentliggører uddrag fra hemmeligstemplede rapporter i Nyhederne kl. 22.

16. april

Folketingets formand Christian Mejdahl udtaler, at der er ingen tvivl om, at forsvarsminister Svend Aage Jensby overtrådte reglerne, da han fortalte, hvilke papirer, Folketingets kontroludvalg for efterretningstjenesterne har set

18. april

Berlingske Tidende citerer en anonym kilde i FE for at sige at FE rapporterne om Irak nærmest var afskrift af amerikanske og britiske rapporter. Blot tilført lidt snusfornuft.

22. februar.

Efter Berlingske Tidendes artikel stiger kravet om en uvildig undersøgelse af regeringens viden forud for krigen.

23. februar.

FE indleder en række interne undersøgelser for at finde frem til Berlingske Tidendes kilde. Chefen for FE, kontreadmiral Jørn Olesen, har både anmodet forsvarets auditørkorps og politiet om "sammen at iværksætte en strafferetlig undersøgelse.

24. februar.

Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Venstres Jens Hald Madsen, anklager unavngivne medlemmer af nævnet for at lade fortrolige regeringsoplysninger sive til offentligheden.

20. marts.

Den anonyme kilde fyres med øjeblikkelig virkning fra FE. Medarbejderen risikerer at blive tiltalt efter straffelovens paragraf 152

20. marts.

Københavns Politi afhører Berlingske Tidendes chefredaktør og to journalister med en sigtets rettigheder.

14. april.

"Det kan ikke passe, at en efterretningstjeneste skal misbruges politisk. Anders Fogh blev ved med at tage os til indtægt for, at Irak sandsynligvis havde masseødelæggelsesvåben" siger Frank Søholm Grevil til Information.

14. april.

Københavns Politi sigter to journalister på Berlingske Tidende efter hæleriparagraffen 152 d for i februar at have offentliggjort rapporternes indhold.

15. april.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser alle beskyldninger fra den tidligere FE-officer: "De oplysninger, regeringen og jeg har lagt frem, er de oplysninger, vi har fået fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Der er ikke noget at komme efter."

15. april

Oppositionen mener at forsvarsministeren dermed har brudt sin tavshedspligt ved at omtale hændelser i kontroludvalget.

15. april

Regeringen giver nu efter for presset fra oppositionen og vil offentliggøre Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen.

16. april

Forsvarets Efterretningstjeneste anmoder politiet om at inddrage lækagen til TV2 i den pågående strafferetslige efterforskning. Der er tale om to andre dokumenter, end dem, der var nævnt i Berlingske Tidende, lyder meddelelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste

 
Efterretningstjenestens rapporter offentliggjort
Hvad er masse-ødelæggelsesvåben?
Mistanke om regeringslæk til TV2
Danskerne vil have Irak-undersøgelse
Kun få vil læse FE-rapporterne
Journalister sigtes i FE-sag
Politisk flertal vil granske FE
Fyret FE-ansat: Vi lod os misbruge
Partierne kræver åbenhed
Mistanke om karaktermord på Grevil skal undersøges
TV 2 lækage skal undersøges af politiet
Tvivl om retssager i FE-sag
Fogh frigiver FE-rapporter
Kritik af regeringen i agent-sag
Interview med Frank Grevil, tidl. major i FE (TV-avisen 18:30)
Profilen 14. april 2004: Major Frank Grevil, tidligere FE.
Major Frank Grevil mener, at statsministeren misbrugte FE's rapporter politisk. (TV-avisen 18:30)
Interview chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (TV-avisen 21:00)
FE-rapporter offentliggjort (TV-avisen 21:00)
Tvetydige rapporter (TV-avisen 18:30)
Frank Søholm Grevil: FE trænger til at komme til at fungere igen.
Frank Søholm Grevil: Det er et samvittighedsspørgsmål. (Radioavisen 07:00)
Offentliggørelse af FE´s vurdering af Iraks rådighed over masse-ødelæggelsesvåben
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles