Straffeloven § 152 Tavshedspligt ved offentlig tjeneste og hverv m.v. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder. 52 d. Bestemmelserne i §§ 152 til 152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse. På samme måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. § 152 e. Bestemmelserne i § 152 omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

FE sagen 22. februar. FE medarbejderen siger i selv samme artikel at FE blot har ageret gummistempel. Han indrømmer endvidere at de "politiske ønsker smitter" herunder ønsket om at gå i krig. 23. februar. Berlingske Tidende citerer en trusselsvurdering fra FE, der 6 dage før folketinget vedtog at Danmark skulle gå med i krigen mod Irak, konkluderer at der er (stadig) "ingen sikre oplysninger om, at Irak har operative masseødelæggelsesvåben". 24. februar. Lykkes det at finde kilden til de fortrolige oplysninger, kan vedkommende ifølge straffelovens paragraf 152 få op til to års fængsel. 14. marts. En medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste har tilstået, at han viste trusselsvurderinger om situationen i Irak til Berlingske Tidende. Medarbejderen har også erkendt at være kilden til anonyme udtalelser til avisen, oplyser FE. 20. marts. Den tidligere FE-medarbejder tilstår overfor politiet. 27. marts. Den hemmelige kilde står i dagbladet Information frem. Der er tale om major af reserven Frank Søholm Grevil. 14. april. Svend Aage Jensby udtaler, at ingen i kontroludvalget har "rejst spørgsmål om, at regeringen ikke har håndteret informationerne fuldstændig korrekt", da udvalget senest den 15. marts fik lov at se FE's trusselsvurderinger om Irak. 15. april. Det er første gang herhjemme at journalister og en offentligt ansat er blevet sigtet efter straffeloven for at have lækket og viderebragt fortrolige oplysninger, der har med statens sikkerhed at gøre. 15. april Svend Aage Jensby må undskylde overfor oppositionen, der er rasende over at blive taget til indtægt for, at regeringen ikke har fiflet med oplysningerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste. 15. april TV2 offentliggører uddrag fra hemmeligstemplede rapporter i Nyhederne kl. 22. 16. april Folketingets formand Christian Mejdahl udtaler, at der er ingen tvivl om, at forsvarsminister Svend Aage Jensby overtrådte reglerne, da han fortalte, hvilke papirer, Folketingets kontroludvalg for efterretningstjenesterne har set 18. april Berlingske Tidende citerer en anonym kilde i FE for at sige at FE rapporterne om Irak nærmest var afskrift af amerikanske og britiske rapporter. Blot tilført lidt snusfornuft. 22. februar. Efter Berlingske Tidendes artikel stiger kravet om en uvildig undersøgelse af regeringens viden forud for krigen. 23. februar. FE indleder en række interne undersøgelser for at finde frem til Berlingske Tidendes kilde. Chefen for FE, kontreadmiral Jørn Olesen, har både anmodet forsvarets auditørkorps og politiet om "sammen at iværksætte en strafferetlig undersøgelse. 24. februar. Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Venstres Jens Hald Madsen, anklager unavngivne medlemmer af nævnet for at lade fortrolige regeringsoplysninger sive til offentligheden. 20. marts. Den anonyme kilde fyres med øjeblikkelig virkning fra FE. Medarbejderen risikerer at blive tiltalt efter straffelovens paragraf 152 20. marts. Københavns Politi afhører Berlingske Tidendes chefredaktør og to journalister med en sigtets rettigheder. 14. april. "Det kan ikke passe, at en efterretningstjeneste skal misbruges politisk. Anders Fogh blev ved med at tage os til indtægt for, at Irak sandsynligvis havde masseødelæggelsesvåben" siger Frank Søholm Grevil til Information. 14. april. Københavns Politi sigter to journalister på Berlingske Tidende efter hæleriparagraffen 152 d for i februar at have offentliggjort rapporternes indhold. 15. april. Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser alle beskyldninger fra den tidligere FE-officer: "De oplysninger, regeringen og jeg har lagt frem, er de oplysninger, vi har fået fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Der er ikke noget at komme efter." 15. april Oppositionen mener at forsvarsministeren dermed har brudt sin tavshedspligt ved at omtale hændelser i kontroludvalget. 15. april Regeringen giver nu efter for presset fra oppositionen og vil offentliggøre Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen. 16. april Forsvarets Efterretningstjeneste anmoder politiet om at inddrage lækagen til TV2 i den pågående strafferetslige efterforskning. Der er tale om to andre dokumenter, end dem, der var nævnt i Berlingske Tidende, lyder meddelelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste