Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Weblog
Lyd og Video
Valgkampen
Baggrund

3. november 2004 21:27 Valget i USA Senest opdateret : 3. november 2004 21:53
Præsident Bush: Amerika har talt
Bush holder vindertale
Bush holder vindertale efter at have vundet præsidentvalget i USA.
Foto: Gary Hershorn ,  © Scanpix
Fintællingen af stemmerne i den centrale svingstat, Ohio, var end ikke afsluttet, før Demokraten John Kerry, så sit nederlag ved det amerikanske præsidentvalg i øjnene og ønskede sin rival tillykke.

Dernæst gik han på talerstolen for at holde sin Taberens Tale til hans kampagnefolk og til nationen.

Kun få timer derefter gik vinderen, den siddende præsident George W. Bush, på talen og holdt sin første tale i sin anden periode som præsident i USA.

Amerika har talt
- Amerika har talt, og jeg er ydmyg over for den tillid, man har vist mig. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den tillid, sagde George Bush.

Men der blev også plads til at rose John Kerry.

- Det har været en lang nat og en god nat. Vælgerne kom i rekordstort antal og gav os en historisk sejr. Jeg har haft en fin samtale med John Kerry. Han førte en energisk kampagne. Han og hans tilhængere kan være stolte af deres anstrengelser, sagde Bush.

Opfordrer til forsoning
Bush opfordrede ligesom sin rival i kampen om Det Hvide Hus til forsoning efter den bitre valgkamp og sagde, at han vil forsøge at gøre sig fortjent til også demokraternes tillid.

- Jeg ser USA gå en stor fremtid i møde. Vi er på vej ind i en æra af håb. Jeg er stolt over at lede dette fantastiske land, sagde Bush i sin sejstale i Washington.

- Et nyt mandat er en ny mulighed for at nå ud til hele nationen. Vi har ét land, en forfatning og en fremtid, der binder os sammen. Og når vi står sammen og arbejder sammen, så er der ingen grænse for Amerikas storhed, sagde Bush, der lovede sine tilhængere at fortsætte kampen med at stabilisere Irak.

- For at gøre Amerika stærkere og bedre vil jeg få brug for jeres støtte, og jeg vil arbejde på at gøre mig fortjent til den, sagde Bush.
Print artikel Send som mail
Nyheder
John Kerry
John Kerry er på mange måde en typisk repræsentant for den amerikanske elite, der har rod i det nordøstlige USA.
George W. Bush
George W. Bush håber denne gang at fjerne enhver tvivl om sit mandat med en klar sejr.
Tema på P1
Tag med på en måneds rejse igennem USA. Guds eget land venter på dig
dr.dk/skole
Stor samling af videoklip med tilhørende opgaver til skoleklasser
Ni vigtige emner
Se hvad de to kandidater mener om ni af de vigtige spørgsmål i valgkampen.
Links
George W. Bush
Georgewbush.com [lukket]
GOP.com
John Kerry
Johnkerry.com
Democrats.org

 Til toppen    Du er her: Forside / Valget i USA