 |
|
|
|
| |
 |
|
|
| Præsident Chirac mobiliserede alle kræfter for at afværge et ydmygende nederlag til ja-siden, men mislykkedes. |
|
| Foto: Patrick Kovarik, © Scanpix |
| |
|
|
|
|
|
| 30. maj 2005 07:21 Baggrund |
| |
|
|
Søndag den 29. maj stemte Frankrig nej til EU's forfatningstraktat. Frankrig var det andet land, som skulle stemme om traktaten. Spanierne stemte ja i februar, og tre dage efter den franske afstemning, den 1. juni, stemte hollænderne nej.
 |
|
 |
De 70.000 valgsteder åbnede klokken 08.00 og lukkede klokken 20.00. |
|
|
|
De kunne dog holde åbent til klokken 22.00, hvis det er nødvendigt, og det gjorde de i Paris og Lyon. |
| | |
Den franske afstemning var ventet med stor spænding i det øvrige EU. Det franske nej til traktaten kan nemlig være af stor betydning for forfatningtraktatens videre skæbne. Det kan resultere i en krise i EU, som ingen rigtig kender en vej ud af.
Det er nærmest umuligt at forestille sig, at EU bare kører videre uden et stort central land som Frankrig, der er et af de lande, der har grundlagt EU.
Prestige på spil
|
| Det franske nej kan kaste EU ud i en krise. | Der er megen prestige på spil for EU - forfatningstraktaten er helt nødvendig for at samarbejdet kan fungere i fremtiden, siger tilhængerne - ikke mindst i et EU, der bliver stadigt større.
Nogle mener, at det franske nej kan betyde, at en gruppe lande går videre i det tættere samarbejde - en gruppe kerne-lande - mens de øvrige vil arbejde sammen i mindre omfange. Et EU i to hastigheder. Andre udelukker muligheden af en traktat med franske undtagelser - som dem Danmark har.
Efter det franske nej vil der formentlig blive indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde, hvor EU's stats- og regeringschefer skal finde ud af, hvordan man kommer videre.
Fokus på Holland
|
|
|
De 42 millioner franske vælgere modtager alle en 192 sider lang udgave af forfatningsteksten med posten. |
|
|
|
I brevet ligger også stemmesedlen, samt en 12 sider lang brochure om forfatningen. |
|
|
|
Spørgsmålet til de franske vælgere lyder: "Godkender De det lovforslag, der skal tillade ratificeringen af traktaten om en forfatning for Europa?" |
|
|
|
Det koster 90 mio. euro at trykke og uddele de 42 mio. udgaver af EU-forfatningen. |
| | | Nu er alles øjne rettet mod Hollands afstemning den 1.juni.
For at traktaten kan træde i kraft skal den ratificeres af alle lande. Og et nej ved bare én folkeafstemning skaber et problem.
Teknisk set skal traktaten først være ratificeret den 1. november 2006, og det giver EU tid til at finde en løsning. Formelt vejer alle landes godkendelse lige meget, men politisk er der forskel på, om det er et lille land - som eks. Danmark eller Irland - der siger nej, eller det er et stort land som Frankrig.
Vi skal stemme i Danmark om traktaten den 27.september.
Ny måde at skrive traktat på
Det var Frankrig, der stod i spidsen for arbejdet med at skrive traktaten - den tidligere franske præsident Giscard d'Estaing var formand for det konvent, der udarbejdede traktaten.
Konventet bestod af folkevalgte fra samtlige 25 medlemslande. Det er således første gang, at en EU-traktat er blevet skrevet af EU's politikere og ikke af embedsmænd, sådan som de tidligere EU-traktater er det.
Danmark var i konventet repræsenteret af Hennings Christophersen, der af regeringen var udpeget til at sidde i præsidiet. Folketinget var repræsenteret af socialdemokraten Henrik Dam Kristensen og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Europaparlamentsmedlemmet Jens Peter Bonde deltog også, som medlem af parlamentets delegation.
 |
|
Frankrig |
|
|
|
|
|
Indbyggertal: 60,144 mio |
|
Etnisk sammensætning: Størstedelen franskmænd, et mindretal fra andre middelhavslande |
|
Areal: 547.030 km2 |
|
Hovedstad: Paris |
|
Statsform: Republik |
|
BNP pr. indbyg.: USD 25.700 |
|
Sprog: Fransk |
|
Religion: 53-88% rom.-katolsk, 4-10% muslimsk |
|
Valutaenhed: 1 euro = 100 cent |
| | |
|
|
| |
| | |
|
|
|
