Der er brug for en bedre integration i Danmark - det er alle politiske partier enige om.
Slagsmålet om integrationen
13. juni 2005 13:07 Baggrund
Det halter med integrationen i Danmark. Det er alle politiske partier enige om, og efter nogle år, hvor det især har handlet om antallet af udlændinge, er der nu kommet fokus på integrationsindsatsen.
Indvandrere i job
Siden 2001 er beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere øget med over 14.000, men den samlede beskæftigelsesfrekvens - det vil sige andelen, der er i arbejde - er stabil.
Der er især lav beskæftigelsesgrad for kvinderne. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er 40 procent af kvinderne i arbejde mod 73 procent blandt danske kvinder.
Kilde: Integrationsministeriet og Danmarks Statistik
Temaerne er velkendte: Arbejdsløsheden blandt udlændinge og folk med anden etnisk herkomst end dansk er markant. De sociale problemer vokser i ghetto-områderne. Uddannelsesniveauet er lavere.
Regeringen kom for nylig med sit samlede integrationsudspil. Målet er 25.000 flere indvandrere i arbejde gennem en bred vifte af tiltag.
DF kritisk Den stramme udlændingepolitik har regeringen gennemført sammen med Dansk Folkeparti - og senere med opbakning også fra Socialdemokratiet. Men i første omgang er alle partier indbudt til forhandlinger med integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Unge og uddannelse
Hvad går galt?
Familiebaggrund: Børn, der kommer fra familier på overførselsindkomst med svag kontakt til de danske samfund, klarer sig dårligst i skolen.
Uddannelsesinstitutionen: Manglende tilknytning til uddannelsesinstitutionen og klassekammeraterne øger risikoen for, at de unge falder fra.
Praktikpladser: Manglende praktikpladser er væsentlig årsag til at unge med anden etnisk baggrund falder fra de erhvervsrelaterede uddannelser.
Dansk Folkeparti modtog præsentationen af regeringens integrationspakke med skepsis. Partiet mener, at integrationspolitikken først og fremmest handler om at have færre udlændinge i Danmark. Der skal altså sendes flere flygtinge tilbage til deres hjemlande.
Derfor er Dansk Folkeparti i første omgang ikke interesserede i at støtte regeringens forslag om at bruge 580 mio. kroner på aktivering af indvandrere, der har været på kontanthjælp i årevis. Pengene bør i stedet brges på en bedre ældrecheck.
Krav i stedet for penge - I stedet for at dele penge ud vil vi hellere stille krav, siger udlændingeordfører Peter Skaarup til DR Online.
Feks. Tyrkerne
Årsag til stort frafald blandt tyrkere i uddannelsesystemet - Sprogproblemer Kilde: Integrationsminiteriet
- Lavt uddannelsesniveau hos moderen.
- Tidligt ægteskab
Han foreslår for eksempel, at alle udlændinge skal underskrive en kontrakt, der forpligter dem til at lade sig integrere via uddannelse eller arbejde. Hvis kontrakten så bliver misvedligeholdt, skal konsekvenserne kunne mærkes: Enten ved at udlændingen ikke kan få en opholdstilladelse forlænget. Eller ved at der bliver skåret i kontanthjælpen.
- Vi vil også stille krav i fht. ghettoproblemerne. Folk der ikke kan forsørge sig selv, skal ikke frit kunne flytte efter den tre-årige integrationsperiode, hvis de bor i almene boliger, siger Peter Skaarup.
Faneblad til viften Socialdemokraterne er som udgangspunkt positive overfor ministerens integrationsplaner. Men de vil ikke bare acceptere den samlede vifte af forskellige tiltag.
- Vi har flere ekstra faneblade til den vifte, som integrationordfører Karen Klint udtrykker det overfor DR Online.
- Vi vil feks. gerne væk fra den blanding af pisk og gulerod, om at unge under 25 år på kontanthjælp mister støtten, hvis de ikke kommer under uddannelse. Der skal være nye ordentlige tilbud til de unge, hvor man må tænke mere kreativ.
Tørklædetillæg De Radikale, der er indædte modstandere af den stramme udlændingepolitik, vil gerne forsøge at få indflydelse på integrationspolitikken.
Partiet er foreløbig med i forhandlingerne og forslår konkrete ændringer i regeringens udspil over for indvandrerægtepar på kontanthjælp. Regeringen vil stille krav om, at ægtepar på kontanthjælp opnår mindst 300 timers beskæftigelse i løbet af 2 år. Ellers mister den ene ægtefælle kontanthjælpen, der erstattes at et særligt tillæg - kaldet tørklædetillægget.
- Det skal ikke være attraktivt for indvandrerkvinder at gå hjemme, mener integrationsordfører Morten Østergaard. Beskæftigelseskravet skal væk, i stedet for skal ægteparrerne deltage i aktivering og sprogkurser for at forbedre mulighederne for at få et arbejde.
Integrationsministeren stiler efter at have en aftale på plads ind sommerferien.
- 25.000 flere udlændinge skal i arbejde. - Garanti for uddannelsetilbud til alle unge. - Kommuner skal gøre mere for integration. - Alle kontanthjælpsmodtagere skal have tilbud om uddannelse eller aktivering. 580 mio. kroner er afsat til dette formål. - Jobportal med særlig kategori "Hotjob" - arbejde der ikke kræver særlige kvalifikationer. - Styrket incitament for at tage arbejde for ægtepar på kontanthjælp. - Forstærket indsats mod indvandrerbander. - øget ansvarliggørelse af forældre
VK-udspil
- National handlingsplan med opbakning fra så mange partier som muligt. - Flere ressourcer til kommunerne. - Flere praktikpladser til unge indvandrere. - Styrket indsats mod dannelse af ghettoer. - Integration i folkeskolen. - Integrationsfamilier åbner døre. Venskabsfamilierne mellem indvandrere og danskere. - Dansk teologisk uddannelse i islam. - Hjælp til voldsramte udenlandske kvinder. - Styrkelse af indsats mod tvangsægteskaber. - Et uafhængigt klagenævn.
S-udspil
- Der skal være færre udlændinge i Danmark. Mere gang i hjemsendelserne og strammere regler for indvandring. - Tvungen genopdragelse af indvandreforældre. - Kontrakter med udlændinge, der forpligter til integration. Hvis misvedligeholdelse så beskæres kontanthjælp eller opholdstilladelse inddrages. - Erklæring om at respektere danske værdier. - Beboere i ghettoer, der er på offentlig forsørgelse, skal kunne pålægges at flytte til en anden bolig. - Flygtninge skal ikke kunne flytte frit, før de er selvforsørgende. - Stop for genopdragelse i hjemlandet.
