|
|
 |
| Hvorfor overhovedet fejre dagen? |
Befrielsen i 1945 er en af de vigtigste begivenheder for Danmark i det 20. århundrede. Besættelsen formede på godt og ondt det danske samfund, og kan selv 60 år efter befrielsen vække stærke følelser i den danske offentlighed.
Interessen for at studere, fortolke og blive klogere på besættelsestiden synes i dag helt usvækket. Dette kommer ikke mindst til udtryk i form af det store antal af historiske bøger, som i disse år udgives af yngre historikere. Den fornyede interesse kan vel bedst forklares med citatet fra Søren Kirkegaard: "Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns". Vi har brug for historien for at kunne forstå vores egen tid. Historien kan hjælpe os til ikke at gentage fejl i det uendelige. Til dette formål fås ikke bedre historiske eksempel end besættelsestiden.
Vi nærmer os tidspunktet, hvor det er sidste chance for at kunne fejre befrielsen sammen med de, der selv oplevede besættelsen i alle dens facetter. Denne chance bør vi selvsagt udnytte. |
| Hvad bør være hovedbudskabet om besættelsen til den opvoksende generation? |
Det er op til den enkelte at drage sine egne konklusioner om befrielsen og de fem mørke år med fremmede besættelsesstyrker i Danmark. Besættelsen og Danmarks befrielse er en af de bedst dokumenterede perioder i Danmarks historie. Enhver kan derfor få et godt grundlag for at foretage sin egen vurdering.
For mig er budskabet, at det danske folk skylder en stor tak til frihedskæmperne. De reddede Danmarks ære. Vi kom igennem krigen og besættelsen med et acceptabelt omdømme - med et par ridser i lakken. Takket være frihedskæmpernes modige indsats kunne Danmark straks efter krigen indtage sin plads blandt verdens frie nationer.
Man kan og skal ikke forklare alle handlinger med et rationelt og gustent overlæg om, hvad der betaler sig. Rigtige, levende mennesker foretager valg, som er båret af en dyb overbevisning om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det gjorde frihedskæmperne. Uden dybere overvejelser om, hvad der betalte sig. Flere af dem betalte til gengæld med deres liv. Men de sikrede det danske folks selvrespekt og forhindrede den skam og skændsel, det ville have været at fremstå som samarbejdspartner med Hitler ved krigens afslutning.
Derfor skylder den danske nation en stor tak til frihedskæmperne og modstandsbevægelsen. |
| Hvordan fejrer du selv befrielsen? |
Jeg har fundet det naturligt at udnytte denne måske enestående mulighed for at fejre befrielsen sammen med de, der selv oplevede besættelsen - veteraner fra modstandskampen og ofre for nazismens forbrydelser.
Om aftenen den 4. maj deltager jeg i en mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen, hvor jeg er blevet bedt om at holde tale.
Den 5. maj deltager jeg i kransenedlægning også i Mindelunden. Senere på dagen er der festgudstjeneste i Holmens Kirke, og om aftenen er Københavns Kommune vært ved en middag for veteraner og ofre for nazismens forbrydelser. Under middagen vil jeg holde tale og uddele priser til unge journaliststuderende, der har udarbejdet spændende projekter om besættelsestiden.
I vort private hjem vil vi selvsagt sætte levende lys i vinduerne - det er en smuk tradition og et stærkt minde om befrielsesaftenen for 60 år siden.
Jeg ser meget frem til at festligholde denne dag sammen med den gamle generation med førstehåndskendskab til begivenhederne, og med den yngre generation, som skal føre budskabet om befrielsen videre. |
Hvad mener andre om befrielsens betydning i dag:
 |
Hanne Vibeke Holst, forfatter:
"Vi skal fejre dagen, absolut. Krigen er vigtig for vores forståelse af danskhed, og for hvem vi er. Det er vigtigt at huske, at krige opstår, selv om vi lever i en fredsperiode."
Læs mere. |
 |
Lise Nørgaard, forfatter:
"Dagen har nok ikke den store relevans for børn og unge. Men for os, der levede den gang, har dagen stor betydning. Vi kan huske glæden ved at blive befriet efter fem år."
Læs mere. |
 |
Søren Fauli, filminstruktør:
"Vi ønskede ikke, at tyskerne var her. De forsvandt, og vi blev frie. Så hvis man ser frihed som en religion, så er det en meget vigtig dag."
Læs mere. |
 |
Claus Bryld, professor:
"Den internationale sejr over nazismen og Hitler-Tyskland er det vigtigste. Den lagde grundlaget for en positiv udvikling i Vesteuropa og Skandinavien."
Læs mere. |
 |
Anette Warring, ph.d.:
"Man kan derfor bruge besættelsen til at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort, og hvad kan jeg lære af den i dag."
Læs mere. |
 |
Thøger Seidenfaden, chefredaktør, Politiken:
"Det er jo det voldsomste, som er overgået Danmark i mands minde, selv om det selvfølgelig er færre og færre, der har en personlig erindring om det."
Læs mere. |
 |
Peter Øvig Knudsen, forfatter og journalist:
"Det enkelte menneske må være parat til at tage stilling til, hvordan han eller hun synes, det er rigtigt at handle i den situation og ikke bare bevidstløst og ansvarsløst lade begivenhederne ske."
Læs mere. |
gBook2 Error:
Denne komponent er spærret for afvikling fra det aktuelle domæne (www.dr.dk:80)
Kontakt forum'ets administrator, der vil kunne lukke op for dette forum fra Administrator-menuen (Indstillinger/Generelt)
|
|
| P1 stiller skarpt på befrielsen |
|
| |
 |
| P1 sætter fokus på tiden, hvor det danske folk igen blev frit |
| P1 om folkestrejken |
|
| |
 |
| Historien om da danskerne for alvor fik den tyske besættelsesmagt på hælene |
| Med tyske øjne |
|
| |
 |
| I tre uger viser DR2 dokumentarprogrammer, film og interviews, der fortæller historien om krigen set med tyske øjne... |
| Nationalmuseet |
|
| |
 |
| DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | |
