|
|
 |
| Hvorfor overhovedet fejre dagen? |
| Befrielsen i 1945 er relevant på flere måder. Den internationale sejr over nazismen og Hitlertyskland er det vigtigste. Den lagde grundlaget for en positiv udvikling i Vesteuropa og Skandinavien, som for alvor satte ind med den økonomiske vækst fra 1950'erne. Væksten muliggjorde, at demokratiet kunne blive mere end et politisk system, nemlig et mere retfærdigt og lige samfund. |
| Hvad bør være hovedbudskabet om besættelsen til den opvoksende generation? |
Den vigtigste lære af besættelsen er, at nationalistiske og racistiske strømninger skal bekæmpes politisk – med demokratiske midler – før de vinder bredere fodfæste i samfundet.
Nazismens sejr i Tyskland i 1933 var ikke uundgåelig, men skyldtes blandt andet et svigt hos de to retninger af arbejderbevægelsen og de liberale kræfter.
Noget i dagens Danmarks tyder på, at mange hverken har draget en tilstrækkelig lære af nationalismens/racismens udskejelser i Europa i det 20. århundrede eller af kolonialismen, som mere udgik fra Storbritannien, Frankrig og USA.
De to fænomener er vanskelige at adskille helt, fordi nazismen indoptog en lære om geografisk ekspansion og om hvid racemæssig overlegenhed fra kolonialismen – "the white man's burden" (Kipling). |
| Hvordan fejrer du selv befrielsen? |
| Jeg fejrer ikke befrielsen og sætter heller ikke lys i vinduerne, selv om jeg ikke har noget imod skikken. Den er en opfunden tradition fra 1946, da man ikke gjorde det i 1945. Derimod hører jeg radio og ser tv, hvor der ofte er udmærkede udsendelser ved jubilæerne, ikke mindst de dansk-producerede. |
Hvad mener andre om befrielsens betydning i dag:
 |
Søren Krarup, sognepræst, mf, Dansk Folkeparti:
"Befrielsen vil blive fejret lige så længe, der er noget, der hedder Danmark. Om et par hundrede år vil man fejre den på samme måde, som man i dag fejrer stormen på København."
Læs mere. |
 |
Anders Fogh Rasmussen, statsminister, Venstre:
"Befrielsen i 1945 er en af de vigtigste begivenheder for Danmark i det 20. århundrede. Besættelsen formede på godt og ondt det danske samfund..."
Læs mere. |
 |
Hanne Vibeke Holst, forfatter:
"Vi skal fejre dagen, absolut. Krigen er vigtig for vores forståelse af danskhed, og for hvem vi er. Det er vigtigt at huske, at krige opstår, selv om vi lever i en fredsperiode."
Læs mere. |
 |
Lise Nørgaard, forfatter:
"Dagen har nok ikke den store relevans for børn og unge. Men for os, der levede den gang, har dagen stor betydning. Vi kan huske glæden ved at blive befriet efter fem år."
Læs mere. |
 |
Søren Fauli, filminstruktør:
"Vi ønskede ikke, at tyskerne var her. De forsvandt, og vi blev frie. Så hvis man ser frihed som en religion, så er det en meget vigtig dag."
Læs mere. |
 |
Anette Warring, ph.d.:
"Man kan derfor bruge besættelsen til at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort, og hvad kan jeg lære af den i dag."
Læs mere. |
 |
Thøger Seidenfaden, chefredaktør, Politiken:
"Det er jo det voldsomste, som er overgået Danmark i mands minde, selv om det selvfølgelig er færre og færre, der har en personlig erindring om det."
Læs mere. |
 |
Peter Øvig Knudsen, forfatter og journalist:
"Det enkelte menneske må være parat til at tage stilling til, hvordan han eller hun synes, det er rigtigt at handle i den situation og ikke bare bevidstløst og ansvarsløst lade begivenhederne ske."
Læs mere. |
gBook2 Error:
Denne komponent er spærret for afvikling fra det aktuelle domæne (www.dr.dk:80)
Kontakt forum'ets administrator, der vil kunne lukke op for dette forum fra Administrator-menuen (Indstillinger/Generelt)
|
|
| P1 stiller skarpt på befrielsen |
|
| |
 |
| P1 sætter fokus på tiden, hvor det danske folk igen blev frit |
| P1 om folkestrejken |
|
| |
 |
| Historien om da danskerne for alvor fik den tyske besættelsesmagt på hælene |
| Med tyske øjne |
|
| |
 |
| I tre uger viser DR2 dokumentarprogrammer, film og interviews, der fortæller historien om krigen set med tyske øjne... |
| Nationalmuseet |
|
| |
 |
| DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | |
