Sidens topdekoration
Spacer  
Spacer Frihedsrådet – modstandskampens ledelse

Medlemmer af Frihedsrådet, fotograferet efter befrielsen. Fra venstre:
Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz og C.A. Bodelsen. Arne Sørensen står uden for billedets kant. Erling Foss, Niels Banke og Hans Øllgaard er fraværende.
© Frihedsmuseet

Af Anders Dalsager, Nationalmuseet

Befrielsesdagene i 1945 bød på en længe ventet nyhed: Frihedsrådet trådte åbent frem for befolkningen. Folk kunne nu se de mennesker, der havde stået i spidsen for modstandskampen.

Under besættelsen havde Frihedsrådet været omgærdet af hemmelighed. Medlemmerne var ukendte i befolkningen. Nu blev de fejret på folkemøder over hele landet.

Begejstringen over Frihedsrådet var forståelig. Rådet havde samlet det meste af modstanden i Danmark under en fælles ledelse, og det fik en enorm gennemslagskraft hos danskerne i besættelsens sidste år.

Kampen mod tyskerne
Frihedsrådet blev stiftet i september 1943 i en lejlighed på Nørrebrogade. Man erklærede, at Frihedsrådet ville lede og organisere kampen mod tyskerne ”på alle områder og med alle midler, der står til folkets rådighed”.

Frihedsrådet var tværpolitisk, men både kommunisterne og den kommunistisk prægede modstandsorganisation Frit Danmark kom til at spille en central rolle i dets arbejde.

Vigtig var også modstandsorganisationen Ringen. Ringens leder Frode Jakobsen kom efter befrielsen til at tegne Frihedsrådet udadtil sammen med Frit Danmarks Mogens Fog. Det nationalistiske parti Dansk Samling og modstandsgruppen De Frie Danske var også med fra Frihedsrådets start.

Frihedsrådet som ledende kraft
I den allerførste tid efter dannelsen havde Frihedsrådet ikke stor betydning. Men efterhånden som modstanden mod besættelsesmagten tog til, lyttede flere og flere til Frihedsrådet. Da den store folkestrejke brød ud i København i sommeren 1944, opfordrede ledende politikere folk til at gå tilbage til arbejdet. Men det var Frihedsrådets opfordringer til at fortsætte strejken, som blev fulgt af københavnerne.

I november 1943 udsendte Frihedsrådet et program for Danmark efter krigen: ”Naar Danmark atter er Frit”. Det var moderat og vendte sig endda mod dødsstraf efter befrielsen. Programmet blev fulgt op af tættere kontakter til samarbejdspolitikerne og ledelsen af den danske hær. Det placerede Frihedsrådet som en ledende kraft i Danmark.

Ved befrielsen nedlagde Frihedsrådet sig selv. De gamle politikere, som havde samarbejdet med tyskerne, kunne igen indtage den politiske scene.

Spacer
Lidt af hvert
Spacer
Spacer

Hør befrielsesbudskabet som det lød den 4. maj 1945 (cirka 2 min. og 38 sek. inde i klippet).

Tidslinjen over befrielsesugen giver dig overblik over de vigtigste begivenheder
Få afprøvet din viden med vores quiz
Ofte stillede spørgsmål om befrielsen besvares her
Tænder du lys i vinduet for at markere befrielsen?
Spacer
Spacer
Ja, altid
Ja, når jeg husker det
Nej
Ved ikke

Spacer
P1 stiller skarpt på befrielsen
Spacer
Spacer
P1 sætter fokus på tiden, hvor det danske folk igen blev frit
Spacer
P1 om folkestrejken
Spacer
Spacer
Historien om da danskerne for alvor fik den tyske besættelsesmagt på hælene
Spacer
Med tyske øjne
Spacer
Spacer
I tre uger viser DR2 dokumentarprogrammer, film og interviews, der fortæller historien om krigen set med tyske øjne...
Spacer
Besættelsen set med børns øjne
Spacer
Spacer
Barndomshistorier: TEMA om besættelsen
Spacer
Nationalmuseet
Spacer
Spacer
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet
Spacer
Spacer