Tema Grænsekontrol

200 betjente skal kontrollere rejsende fra Tyskland

Flere politikfolk skal lave stikprøvekontroller og observere trafikken over grænsen.

Fra klokken 12 indførte regeringen grænsekontrol de næste ti dage ved den dansk-tyske grænse. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Omkring 200 politifolk sættes ind på opgaven med at kontrollere de rejsende fra Tyskland, oplyser rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Han lover, at der vil blive iværksat flere stikprøvekontroller ved grænsen til Tyskland, og desuden vil betjentene observere trafikken over grænsen, lyder det.

- Vi vil følge kontrolindsatsen og trafikmønstrene på grænsen løbende og vurdere, om der er behov for justeringer, siger rigspolitichefen.

Grænsekontrol

Den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det skete samme dag, som svenskerne indførte kontrol mellem Danmark og Sverige. Læs om sagen her.

Gå til tema

Udlændinge, der ikke har lovligt ophold, og som ikke ønsker at søge om asyl, får ikke lov til at komme ind i Danmark. De vil blive nægtet indrejse, meddeler Højbjerg.

Udlændinge, der er kommet ind over grænsen, vil "som udgangspunkt" blive frihedsberøvet, mens politiet forsøger at fastlægge deres identitet og at få vurderet muligheden for udsendelse.

Politiet har sammen med andre myndigheder gjort nogle såkaldte modtagecentre klar, hvis der kommer et stort antal udlændinge.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube