Svenske fodboldfans klager til rigsadvokaten
08. jul. 2008 05.45 Indland
Opdat.: 08. jul. 2008 06.2215 svenske fodboldfans klager til rigsadvokaten i sagen om dansk politis brug af knipler under en fodboldkamp i Parken for tre år siden.
Det sker, efter at DR Nyheder i aftes fortalte, at statsadvokaten trodsede et enigt Politiklagenævn, da hun fandt at kun en enkelt betjent brugte unødig magtanvendelse.
Blandt tilhængernee af Malmø FF - og hos politiklagenævnet - er opfattelsen at langt flere betjente handlede kritisabelt og svingede for meget med kniplen, da politiet gik i aktion på Parkens D tribune.
Derfor klager svenskerne nu til rigsadvokaten.
- De håber, at der kommer en sag, som medfører en klar dom, der viser, at det var fuldstændigt uprovokeret, at det var en uretfærdig behandling og at få en æresoprejsning, siger advokat Åge Kramp.
Også den politimand der er blevet kritiseret af statsadvokaten har klaget til rigsadvokaten for at blive frifundet for kritik.