Tema Scandinavian Star-ulykken

Advokat efter Scandinavian Star-retsmøde: Ingen tvivl om hvem, mulige gerningsmænd er

Tidligere skibsinspektør har afgivet forklaring i Københavns Byret om sin viden om branden på Scandinavian Star.

Der er ingen tvivl om, hvem de personer er, siger Per Magne Kristensen til DR. (© DR Nyheder)

Den danske skibsinspektør Flemming Thue Jensen, der var et af de første mennesker om bord på Scandinavian Star, afslørede ikke navnene på de to personer, som han mistænker for at stå bag brandene på Scandinavian Star for 26 år siden.

Det står klart efter afhøringen af ham i dag i Københavns Byret. Dog er der ingen tvivl om, hvem der hentydes det, lyder det fra Per Magne Kristensen, der er bistandsadvokat for norske overlevende og pårørende.

Scandinavian Star-ulykken

Natten til den 7. april 1990 udbrød der brand ombord på færgen Scandinavian Star, der sejlede mellem Oslo og Frederikshavn. 159 mennesker omkom. Siden da har der været debat om, hvem der stod bag branden.

Gå til tema

- Nej, der blev ikke givet nogle navne. Men der er ingen tvivl om, hvem de personer er, siger Per Magne Kristensen til DR.

Han håber for sine klienters skyld, at det norske politi nu vil gå videre med sagen, da de har ventet 26 år på en afklaring.

Politianklager Jakob Buch-Jepsen, der gennemførte afhøringen af Flemming Thue Jensen, vil ikke kommentere, om Flemming Thue Jensen kom med nogle navne. Han understreger, at det nu er op til norsk politi og anklager at gå videre med oplysningerne.

- Vi har kun bistået med den her afhøring. Det er den norske politi og anklager, der skal fortsætte sagen, siger Jakob Buch-Jepsen.

Det har tidligere været fremme, at Flemming Thue Jensen ville afholde pressemøde senere i dag, men det er blevet aflyst, da han mener, at han allerede har udtalt sig.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube