Ældre kvinde omkommet i gårdbrand

En 88-årig kvinde er formentligt død af røgforgiftning i en brand på en gård i Nordsjælland.

Klokken 23.25 fik politiet en anmeldelse om, at gården stod i flammer. Da brandvæsnet nåede frem, fandt de den ældre kvinde i huset. (Foto: DR Fyn)

Natten til mandag har en 88-årig kvinde mistet livet i en brand på en trelænget gård på Villingerødvej i Nordsjælland. Det oplyser vagtchef fra Nordsjællands Politi, Martin Tang, til Ritzau.

Klokken 23.25 fik politiet en anmeldelse om, at gården stod i flammer. Da brandvæsnet nåede frem, fandt de den ældre kvinde i huset.

- Man frygtede, at der var nogen derinde, og den frygt viste sig desværre berettiget, da man kom til stedet, fortæller vagtchefen.

Kvinden blev bragt til Hillerød Hospital, hvor hun blev erklæret død. Politiet formoder, at kvinden er død af røgforgiftning.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube