Afføring fra andre kan behandle sygdomme

En del af behandlingen mod mave- tarm sygdomme kan være at få afføring fra andre mennesker sprøjtet op i sin tarm.

(© colourbox)

Hvis man har været igennem flere behandlinger med antibiotika for at slå en clostridium-infektion ned, kan det være en god ide at få afføring fra andre, det skriver Ugeskrift for Læger mandag.

Også hos personer med tarmsygdommen colitis ulcerosa kan behandlingen komme på tale, og så tyder noget på, at overvægtige måske også kan have glæde af en afføringstransplantation.

Tarmsystemet skal genskabes

Clostridium difficile er en bakterie, der kan give svær diaré. Den ses blandt andet i forbindelse med hospitalsinfektioner. Når en infektion med den bakterie er forsøgt slået ned flere gange med antibiotika, kan tarmens naturlige bakteriesystem være så skadet, at en normal blanding af afføringsbakterier fra et andet menneske vil kunne hjælpe disse patienter på ret kurs igen.

Sidste år blev 70 finske patienter behandlet på den måde, og de fleste fik deres normale afføringsmønster tilbage.

Mave-tarm sygdomme
  • Colitis ulcerosa er en betændelsessygdom, som oftest rammer endetarmen og nedre dele af tyktarmen, men sygdommen kan angribe hele tyktarmen. Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår.

Colitis ulcerosa er en sygdom, der viser sig ved, at immunforsvaret angriber slimhinden i tarmen, og når en transplantation med en normal bakterieflora kan komme på tale overfor mennesker med den tarmsygdom, så begrundes det med, at der er et samspil mellem immunforsvaret og bakteriefloraen i tarmen.

Slap for symptomer

Seks patienter fik i 2003 nye tarmbakterier. Patienterne blev bagefter fulgt over et år. Alle forblev symptomfri.

Tarmens sammensætning af bakterier afhænger af kosten, så hvad skete der, da man i 2012 gav mennesker, der var overvægtige på grund af dårlig kost, bakterier fra slanke mennesker, der levede sundt?

Kroppen øgede sin følsomhed overfor insulin, hvilket er hensigtsmæssigt i den sammenhæng.
Fælles for alle tre sygdomme er, at der kun er udført få afføringstransplantationer. Derfor er erfaringerne på området ganske få, men i blandt andet USA og Holland forskers der i mulighederne.

Hurra for tarmbakterierne

Vores tarmsystem huser milliarder af bakterier, og der er ikke tale om et snyltersamfund, der lever på tålt ophold. Bakterierne i din tarm udkonkurrerer blandt andet bakterier, der ikke er velkomne, og de danner også K-vitamin.

Afføringstransplantation er første gang beskrevet i den medicinske litteratur i 1958, og behandlingen gives enten som en opløsning, der sprøjtes op i tarmen, men den kan også gives via en kikkertslange, som føres ind i næsen eller op i tarmen.

Behandlingen vil formentlig om nogle år kunne gives som frysetørrede kapsler eller som
stikpiller.

Donor bliver undersøgt

Inden en patient får behandlingen, bliver donor naturligvis undersøgt for en række sygdomme, og de beskrevne bivirkninger ved behandlingen er stort set ikke-eksisterende.

Man kan argumentere for, at de transplanterede patienter i bedste fald oplever bedring. I værste fald ikke er værre stillet end før behandlingen.

Men lad endelig være med at forsøge med "hjemmetransplantationer". Den slags skal foregå under ordnede forhold.