Afgørelse på vej: Skal passet også tages fra IS-bekæmpere?

Tænketank venter spændt på, hvor Københavns Byret lægger snittet i sag om fratagelse af pas.

47-årige Alan Gredar har været i Irak tre gange for at kæmpe mod IS. Han forventer ikke tak, men heller ikke straf for at kæmpe mod den fælles fjende, siger han i P1 Dokumentar.

I dag bliver det afgjort, om den dansk-kurdiske Joanna Palani kan få sit pas igen og få lov til at rejse ud af Danmark.

Det en afgørelse, som mange venter spændt på: Ikke mindst den 47-årige dansk-kurder Alan Gredar, som har været i Irak tre gange for at kæmpe mod Islamisk stat. Han blive arrig ved tanken om at dansk politi kunne finde på at tage hans pas fra ham:

- Det giver ikke mening, at jeg kæmper for en sag, Danmark har fuld respekt for. Men omvendt laver de en lov, hvor de alligevel tager mit pas. Det er jo en straf, siger Alan Gredar til P1 Dokumentar.

Pasloven blev ændret i foråret 2015, så politiet kan tage passet fra en person, som de eller PET har mistanke om er på vej til at deltage i en væbnet konflikt.

Usikkert hvem loven omfatter

Ifølge Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, er der problemer med retssikkerheden efter lovændringen.

- Der er en kæmpestor usikkerhed om, hvem loven omfatter, og derfor er vi spændte på, hvor domstolene vil lægge snittet, siger Jacob Mchangama til P1 Dokumentar.

Hør dokumentaren

Du kan høre dokumentaren 'Feriekrigerne' på P1 torsdag kl. 13 eller finde den her efter udsendelsen.

Loven er indført for at forhindre, at danskere tilslutter sig terrororganisationer som Islamisk Stat eller Al Nusra, og rejser hjem og kan udgøre en fare i Danmark.

Peshmerga trænes af de allierede styrker

Men Jacob Mchangama mener, det er svært at blive klog på, hvor grænsen skal trækkes. Fx vil en dansker, der har kæmpet for den officielle kurdiske hær, Peshmerga, som udgangspunkt også kunne få frataget sit pas.

Også selvom Peshmerga bliver trænet af allierede styrker og kæmper på samme side mod Islamisk stat.

- Man kan forestille sig en situation, hvor en dansk statsborger kæmper ved siden af en jægersoldat i en eller anden vigtig operation og så som tak får taget sit pas og ikke får lov til at rejse ud i et år, afhængigt af hvordan snittet bliver lagt af domstolene, siger Jacob Mchangama.

- Lov skal ikke skelne mellem organisationer

Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, overlader det trygt til domstolene at skønne, om politiets afgørelse er rigtig.

Og hun mener ikke, at der kunne have været taget højde for tvivlstilfælde i loven:

Hvis man tager af sted på egen hånd og deltager i en ulovlig krig, så kan man få inddraget passet, hvis der er mistanke om, at det er det, man er på vej til. Vi sidder ikke i folketingssalen og siger: Nogle organisationer kan vi godt lide og andre kan vi ikke lide. Alle er lige for loven, siger Trine Bramsen til P1 Dokumentar.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube