Almene boliger skal styrkes

Boligminister Carsten Hansen vil afsætte yderligere 4,1 milliarder til renovering af almene boliger. Hensigten er at sætte gang i byggeriet.

Nye renoveringer i alment boligbyggeri

Boligminister Carsten Hansen vil med en ny boligpakke på godt 4 milliarder give en hjælpende hånd til byggeriet, som er et af de erhverv, der i krisetider er hårdest udsat. Pengene skal supplere de 5,5 milliarder som blev afsat i november sidste år

Forældet boligpakke

Den nuværende boligpakke er ellers blot et halvt år gammel, men den er altså allerede forældet. Carsten Hansen har måttet erkende, at den trænger til en opdatering.

- Det betyder, at vi kan skabe beskæftigelse til 1500 håndværkere i år og yderligere 1500 til næste år, siger Carsten Hansen.

Glade lejere
Den udmelding vækker glæde blandt mange af landets lejere, der kan se frem til at få udskiftet gamle køkkener og badeværelser. Cheføkonom i Lejernes LO Jesper Hansen forklarer:

- Det er fint at de almene boliger bliver renoveret op til en mere moderne standard.

Huslejestigninger

Men selvom boligfornyelserne kommer som et tilskud fra staten, så vil de også hæve lejernes husleje. Og det kan betyde, at enkelte lejere, der får boligforbedringer, vil komme til at sidde dyrere end de reelt har råd til. Derfor ville lejernes LO gerne give lejerne mulighed for at nedlægge veto mod fornyelse.

Tvungen fornyelse

Carsten Hansen er dog ikke klar til at give hver enkelt lejer mulighed for at sige nej til boligforbedringer:

- Nu er det sådan, at vi har et omfattende beboerdemokrati. Så det er vigtigt, at man kører den vej rundt fremfor at begynde at lave nye regler her.


Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube