Alt for mange har høreapparatet liggende i skuffen

Forskere og producenter skal arbejde på bedre teknik og en mere effektiv måling af hørelsen.

Nyt forskningsprojekt skal hjælpe de mange, der har for ringe gavn af deres høreapparat. (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

Rigtig mange har et høreapparat, som de ikke får det optimale ud af, og i værste fald kommer det til at ligge i skuffen.

Nu vil forskere sammen med producenterne finde ud af, hvordan man kan forbedre teknikken, og hvordan man tester hørelsen bedst muligt.

Hvert år skal mere end 100.000 apparater justeres og det gøres ved at måle på hørelsen.

Måden man gør dét på giver en forsimplet beskrivelse af, hvordan hørelsen fungerer, siger Dorte Hammershøi, der er professor på Aalborg Universitet.

Dårlig lyd og hylen

Derfor skal der nu forskes mere i at kunne kortlægge hørelsen, så folk kan komme til at høre bedre.

Dårlig lydkvalitet, hyletoner eller problemer med at skrue på lydstyrken er nogle af de problemer folk med høreapparat melder om.

Derfor er det vigtigt at få set på om vi kan måle høretabet mere præcis, så man kan derefter kan tilpasse høreapparatet til den enkelte, siger Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse på Aalborg Universitet, og leder af forskningsprojektet.

300.000 mennesker i Danmark bruger høreapparat, og forskningen skal de næste fem år afgøre, om der er behov for nye typer høremålinger.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube