Tema Kundby-sagen

Første gang jeg så den dengang 15-årige spinkle pige i retten i januar sidste år, måtte offentligheden ikke få at vide, hvad hun var sigtet for. Sagen var mørklagt, og efter at pigen havde bekræftet sit navn, blev journalisterne sendt ud af retslokalet.

Det eneste, vi vidste, var, at forsvarets ammunitionsryddere dagen forinden havde arbejdet i flere timer i hendes hjem i den lille by Kundby på Sjælland og båret ting ud derfra.

Kiggede man på den 15-åriges profiler på sociale medier, særligt Ask.fm, stod det hurtigt klart, at politiet havde anholdt en stor pige, der rummede to identiteter.

På den ene side fremstod hun som en pige med almindelige teenage-interesser, der sendte hjerter og kys til sine veninder. På den anden side var hun få måneder før sin anholdelse konverteret til Islam og nærmest samtidig begyndte at vise tegn på radikalisering.

Varetægtsfængslet i isolation

Den januardag afsluttede dommeren ved retten i Holbæk et mere end tre timer langt grundlovsforhør ved at varetægtsfængsle pigen i isolation i et almindeligt fængsel. Det er et yderst sjældent indgreb over for mindreårige, men det skete uden yderligere forklaring til offentligheden. Allerede dér fik hun af medierne navnet Kundbypigen.

Dagen efter fængslingen blev en dengang 24-årig mand fra Århus anholdt. Han er tidligere Syriensfarer og særlig kendt af myndighederne for sine banderelationer. Det var nærliggende at tro, at han havde radikaliseret den unge kvinde. For selvfølgelig kunne en blot 15-årig dansk pige fra Midtsjælland ikke radikalisere sig selv. Nogen måtte have påvirket hende.

På pigens fødselsdag i marts sidste år blev sigtelserne mod de to offentliggjort. Ifølge Anklagemyndigheden var de mistænkt for terrorplaner mod den jødiske skole, Carolineskolen, i København og Sydskolen i Fårevejle, hvor Kundbypigen selv tidligere havde været elev.

Sigtelser mod 25-årig frafaldet

Af sigtelserne kunne man også udlede, at pigen var den hovedsigtede, mens den 25-årige mand optrådte som hendes hjælper. Og så i februar måned i år blev alle sigtelser mod manden frafaldet, og han blev løsladt fra fængslet.

I et interview til DR efter hans løsladelse siger han, at hans profil passede perfekt til en person, der kunne finde på at hjernevaske en 15-årig. Og han tror selv, at det er hovedårsagen til, at han sad fængslet i sagen i 13 måneder, inden myndighederne til sidst droppede mistanken mod ham.

P1 DOKUMENTAR

Du kan høre hele den 25-åriges historie på P1 kl. 13.03.

Han vil nu søge erstatning for tiden bag tremmer, og imens begynder straffesagen mod Kundbypigen.

Når hun i dag møder op i ved Retten i Holbæk, er hun altså alene på anklagebænken, tiltalt for at have planlagt de to angreb. Hun har haft kontakt til en række personer, og ifølge anklageskriftet blev angrebet mod Sydskolen ikke til noget, fordi hun "ikke modtog en ordre,” og hun blev anholdt, inden angrebet skulle være sket mod Carolineskolen.

Hun havde indkøbt husholdningskemikalier og planlagde en prøvesprængning af det ustabile sprængstof TATP, men inden hun kom længere, slog politiet til.

Første kvinde tiltalt for terror

Det er første gang herhjemme, at en mindreårig pige er tiltalt for at planlægge et terrorangreb. Men ser man bort fra pigens alder og køn, minder mange af de øvrige elementer om noget, vi kender fra tidligere terrorsager. Det er heller ikke første gang, at en konvertit er tiltalt i en terrorsag herhjemme.

Der, hvor sagen særligt stritter i forhold til tidligere danske sager, er målene.

Den helt almindelige lokale skole, hvor hun selv har gået og så et klassisk terrormål for militant islamistisk ekstremisme, nemlig den jødiske skole, Carolineskolen, i København. Men det er også nøglen til at forstå hende.

På den ene side en vred teenager, der vil hævne sig på sin egen skole og sine skolekammerater, fordi hun har følt sig mobbet og uden for fællesskabet. Noget, der minder om årsagsforklaringen til et skoleskyderi. Og så på den anden side et traditionelt militant islamisk terrormål, en jødisk skole, som hun ikke selv har nogen relationer til.

Hun er både vred og radikaliseret, og det afspejler hendes mål.

Hendes opvækst har mildt sagt været omtumlet, hun har været anbragt uden for hjemmet, og hun gik ikke i skole, da hun blev anholdt, selv om hun burde gå i 9. klasse.

Flere med kendskab til sagen siger, at det var et tilfælde, at hun blev radikaliseret. Hun fandt et fællesskab og en mening med sin vrede. Var hun blevet opsøgt af en sekt, eller andre, som kunne give hende samme fællesskabsfølelse og afløb for sin vrede, var hun gået den vej.

Også tiltalt for at have stukket pædagog

Straffesagen skal afgøre, hvorvidt hun er skyldig i de alvorlige anklager. Hun er, ligesom alle andre tiltalte, uskyldig indtil dommerne og nævningene har vurderet sagen. Og særligt i terrorsager er der flere eksempler på, at Anklagemyndigheden har haft svært ved at løfte bevisbyrden.

Dommerne og nævninge skal høre om sagens beviser, for eksempel bombemanualer og de indkøbte husholdningskemikalier. Anklagemyndigheden vil, særligt via hendes sociale medier, fortælle, hvilke islamister hun har været i kontakt med, og hvorfra den manglende "ordre" skulle komme fra.

En lærer skal fortælle, hvordan han blev opmærksom på pigens radikalisering, og hendes mors forklaring vil formentlig ligne en anklage mod myndighederne for at have handlet for langsomt.

Dommer og nævninge vil også få fortællinger om, hvad der er sket siden hun blev anholdt, her står hun blandt andet tiltalt for at have stukket en pædagog med et stikvåben lavet af knust spejlglas.

Kundbypigens forsvarer, advokat Mette Grith Stage, vil ikke løfte sløret for sin strategi under straffesagen. Men meget vil være vundet, hvis Mette Grith Stage kan få dommere og nævninge til at se den vrede skolepige, ikke den kalkulerede terrorist.

Der falder dom i sagen i begyndelsen af maj.

Hør P1 Dokumentar om sagen