Tema Terrorsagen

Anklaget i terrorsag lavede pistoltegn på netcafe

Store huller i den tiltaltes L.E.s hukommelse i København Byret om terrorsagen.

Politi og presse er mødt talstærkt frem ved byretten i København, hvor 20-årige L.E. i dag afhøres. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Da den 20-årige terrortiltalte L.E. efter et møde med gerningsmanden Omar el-Hussein tager hen på netcafeen Powerplay, hilser han på to andre medtiltalte ved at danne et pistoltegn med hånden.

Det kom frem i Københavns Byret fredag formiddag, hvor anklageren kunne fremvise en video derfra.

- Jeg vil gerne have, I ser, hvordan du former hånden, sagde anklageren.

Terrorsagen

Over et år efter angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København kører retssagen nu mod fire mænd i Københavns Byret. De er tiltalt for at have hjulpet Omar el-Hussein, efter han havde angrebet Krudttønden. Følg retssagen her.

Gå til tema

På videooptagelsen fra Powerplay former L.E. sin hånd over for de to medtiltalte, så det ifølge anklageren lignede en pistol. M.R. gør det samme, hvorefter M.R. kører sin hånd henover halsen.

L.E. erklærede sig efterfølgende enig i, at håndtegnet lignede en pistol.

- Men det var ikke hensigten, sagde han i retten.

I den efterfølgende afhøring om, hvad L.E. lavede i Mjølnerparken kort herefter, svigtede hans hukommelse dog på flere punkter.

Anklageren mener, at L.E. hjalp Omar el-Hussein med at bortskaffe det våben, der blev brugt til at dræbe Finn Nørgaard ved Krudttønden.

Blandt andet mødes de tre fra netcafeen med en person, som anklageren mener er Omar el-Hussein.

- Hvem er den person i den lyse trøje, som I mødes med?, spurgte anklageren i retten.

- Det kan jeg ikke huske, svarede L.E.

Tidligere har han ellers forklaret til politiet, at han og den anklagede B.H. mødtes med Omar el-Hussein.

  • Anklagen mod L.E.

  • L.E. er tiltalt er som de øvrige tiltalt for at for at have skaffet Omar el-Hussein de omtalte effekter samt for at have betalt for hans brug af en computer på en netcafe på Nørrebro mellem de to angreb.
  • Han er også – sammen med 26-årige B.H. – tiltalt for a have hjulpet Omar el-Hussein af med blandt andet den fuldautomatiske riffel, som han anvendte under angrebet mod Krudttønden, hvor 55-årige Finn Nørgaard blev skudt og dræbt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube