Ansættelsesvilkår for nye statsansatte vækker undren

Professor i ansættelsesret kalder Moderniseringsstyrelsens ændring af ansættelsesvilkår for statsansatte for højst udsædvanligt.

Flere fagforbund har kritiseret Moderniseringsstyrelsens seneste tiltag, som bliver beskyldt for at være en væsentlig forringelse af ansættelsesvilkårene for de statslige ansatte. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det er en markant ændring af arbejdsvilkår, når Moderniseringsstyrelsen, som varetager de statslige arbejdspladser, har indført, at nye medarbejdere i deres kontrakt skal skrive under på, at de frit kan flyttes rundt mellem landets regioner.

Professor i erhvervsret Ole Hasselbalch ved Aarhus Universitet kalder det højst usædvanligt at ville flytte ansatte rundt på den måde, som et cirkulære fra Moderniseringsstyrelsen lægger op til.

- Så er man sådan set bare ansat i Danmark. Hvis man pålægger de ansatte så vidtgående forflyttelsespligter, vil jeg mene, at det går det ud over overenskomstens uskrevne forudsætninger. Fagforeningerne kan godt have en berettiget forventning om, at medarbejderne ikke jages rundt i hele landet, siger han.

Ifølge Hasselbalch gælder de uskrevne forudsætninger for en overenskomst lige så fuldt ud som de skrevne.

- En så udsædvanlig ordning, som den vi her taler om, strider efter min opfattelse mod, hvad fagforeningerne med rette kan forvente vilkårene for ansættelserne er, og derfor kan en ordning af den art næppe indføres uden forudgående forhandlinger med fagforeningerne, siger han.

Det kan være et krav, man ser for nøglepersonale i større internationale koncerner med mange afdelinger fordelt på forskellige lande, men ifølge professoren er det efter danske forhold usædvanligt at ville sende medarbejdere rundt i landet.

Ole Hasselbalch tvivler da også på, at der juridisk er belæg for at gennemføre reglerne og påpeger, at det kan være et brud på fredspligten, det vil sige pligten til at overholde overenskomstens regler og forudsætninger, selvom de ikke er skrevet udtrykkeligt ned.

- Arbejdsgivers beslutning skal også have et sagligt grundlag, og det kan ikke gennemføres uden at påvise den konkrete nødvendighed, forklarer han.

Øget fleksibilitet

Moderniseringsstyrelsens begrundelse lyder, at i takt med, at de statslige arbejdspladser i større omfang, vil være geografisk spredt over hele landet, forventes også en øget fleksibilitet af de ansatte.

Flere fagforbund har kritiseret ændringerne af ansættelsesvilkårene for at være noget, der burde være forhandlet i forbindelse med overenskomsterne, men til Politiken oplyser Moderniseringsstyrelsen, at reglerne er overholdt, ”og at ansættelsesområdet ikke er reguleret i de statslige overenskomster.”

- Vi synes, det er kedeligt, hvis man som statslig arbejdsgiver betragter medarbejdere som brikker, man bare kan rykke rundt med. Vi er ved at undersøge det juridiske, men jeg kan være bekymret for, hvad det betyder, siger Sara Vergo, der er formand for de offentligt ansatte i DJØF.

Takker man nej til de nye ansættelsesvilkår er det reelt at betragte som en opsigelse, forklarer Sara Vergo, der er bekymret for, om det fortsat vil være attraktivt at være statsansat.

- Man kan sige sit job op, men ifølge det nye cirkulære, så har man kun den ene måneds opsigelse, og det er langt ringere vilkår end dem, man har i øjeblikket, hvor man har sit almindelige opsigelses varsel, siger hun.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube