Atomaffaldssag: Borgere kalder Sundhedsministeriet lukket og arrogant

Borgere og eksperter beskylder danske myndigheder for hverken at inddrage eksperter eller borgere i arbejdet mod et slutdepot.

Det blev mødt af stor modstand, da seks områder blev udpeget til at være velegnede til at modtage atomaffald. Borgergrupper har fra begyndelsen følt sig dårligt behandlet af myndighederne. (Foto: Connie Pedersen © DR)

Sundhedsministeriet har lukket sig om sig selv i de 12 år, det har arbejdet frem mod etableringen af et slutdepot for dansk atomaffald.

Det mener de borgergrupper, der blev etableret, da danske myndigheder i 2011 udpegede seks områder i fem kommuner som velegnede til atomskrot.

- De har grundlæggende ikke involveret os tilstrækkeligt. Der har i beslutninger været stort fokus på involvering, men det er aldrig sket, siger Anders Rask, formand for foreningen Morads, der kæmper mod et slutdepot i Skive.

Kompetencer og demokrati

Borgergruppen Lollandmodatomaffald er målløs over den lukkethed, myndighederne har mødt dem med.

- I mere end tre år har vi været vidende om, at fem kommuner og seks steder skulle rumme et slutdepot. Men fra dag ét har vi selv skullet søge oplysninger og gafle os rundt på nettet og har hele tiden måttet presse på hos myndighederne. Der har ikke været åbenhed, tværtimod, siger Bodil Waagensen, formand for Lollandmodatomaffald.

Fakta: Atomaffald på Risø

Danmarks atomaffald skal ikke længere graves ned. Nu er planen at opbevare det i et mellemlager.

Her et overblik over sagen om deponering af atomaffaldet fra Risø:

* Ifølge en bred politisk aftale fra 2002 skulle Sundhedsministeriet undersøge, hvor man gør af 5000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald fra den tidligere Forsøgsstation Risø.

* Indtil 11. marts 2015 var tre muligheder i spil: 1) Etablering af et dansk underjordisk slutdepot, 2) etablering af et bemandet og overvåget midlertidigt mellemlager over jorden på 20.000-30.000 kvadratmeter, 3) eksport af alt affaldet til udlandet.

* Nu er Folketingets partier efter stærk lokal modstand enige om at skrotte det underjordiske slutdepot. I stedet skal der laves yderligere undersøgelser om et mellemlager, hvor affaldet kan ligge i op mod 100 år. Det kan tidligst stå klar i 2023.

* Den særligt farlige del af skrottet består af 233 kg langlivet mellemradioaktivt affald. Der er tale om bestrålet forsøgsbrændsel fra forskningsprojekter på Risøs Hot Cells-anlæg.

* De 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel var indtil 2003 klassificeret som højradioaktivt affald. Det er siden blevet nedklassificeret, hvilket kritiseres af udenlandske eksperter.

* Forsøg på at eksportere affaldet til andre lande er droppet. Folketingets partier vil dog stadig arbejde på eksport af 233 kilo højradioaktivt affald parallelt med mellemlagerløsningen. Opgaven ligger i Udenrigsministeriet.

* Fem kommuner var udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot: Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Alle har protesteret voldsomt mod at få affaldet og har i stedet opfordret staten til at lave et overjordisk mellemdepot.

Kilder: Sundhedsministeriet, Dansk Dekommissionering, m.fl.

/ritzau/DR Nyheder

Sundhedsministeriet og Dansk Dekommissionering har siden 2003 arbejdet mod et dansk slutdepot.

Processen har mødt stor kritik fra danske og udenlandske eksperter for manglende involvering af borgere og eksterne eksperter.

En af dem er den svenske atomaffaldsekspert Johan Swahn, direktør for organisationen MKG, der overvåger de svenske myndigheders atomaffaldshåndtering.

- Man er nødt til at byde kommuner med ind i processen og have en frivillig proces. Det er ikke sket i Danmark. Tværtimod har man forsøgt at tvinge dem til et slutdepot, fortæller han, der har fulgt processen i Danmark tæt.

At myndighederne har kørt sololøb, har betydet, at arbejdet ikke er gjort ordentligt, mener Johan Swahn:

- Det billede, man har skabt af affaldet, har været fejlagtigt. De skulle have kontaktet internationale eksperter, inden de gik i gang med rapporten. Det har hele vejen været et internt dansk arbejde, men jeg mener ikke, kompetencen har været til stede, siger Johan Swahn.

Vetoret i Sverige

For omkring et år siden oprettede miljøbevægelsen Noah en Urangruppe for at sætte fokus på atomaffaldssagen. Medlem af gruppen Palle Bendsen har oplevet et embedsværk, der har været arrogant og uinteresseret i at høre på andre end sig selv, fortæller han:

- Det har været symptomatisk for hele processen, at der har været en lukket, enevældig embedsmandsstil.

Samarbejdet mellem borgere og myndigheder har fungeret bedre i nabolandene, lyder det. Når atomaffald skal opbevares i Tyskland, inviteres alle aktører ind fra starten. Og i Sverige bliver der ikke truffet beslutning, uden at kommunerne er taget med på råd.

Det sørger en vetoret for, som tvinger myndighederne til en tæt dialog med det øvrige samfund, når staten skal af med atomaffald.

- For at få kommunerne med, må man have en meget høj grad af transparens og åbenhed, så der skabes tillid. Det kan kun lykkes at skabe en løsning, hvis man får alle aktørerer med på nationalt niveau, siger Johan Swahn, der tirsdag i denne uge holdt oplæg på Christiansborg blandt andet arrangeret af Noahs Urangruppe:

Ministeriets arbejdsgruppe og Dansk Dekommissionering havde afvist at deltage.

- Det var ligesom at skyggebokse. Vi manglede den ene part. Men det siger jo alt om, hvad vi har været oppe imod, siger Palle Bendsen.

Stedmoderlig omgang med borgere

Leder af Det Danske Center for Miljøvurdering og professor ved Aalborg Universitet Lone Kørnøv har lavet en undersøgelse af Sundhedsministeriets borgerinddragelse i processen om et slutdepot.

- Den proces, der har kørt, har ikke være tillidsskabende, og der har manglet dialog, som er nødvendig for at få et samarbejde og en løsning. Vi vil ikke anbefale den metode, siger Lone Kørnøv.

Hun synes, den svenske model, hvor en kommune har ret til at nedlægge veto mod atomaffald i egen baghave er et godt alternativ.

I alt har 775 borgere svaret på spørgeskemaer for Center for Miljøvurdering. Konklusionen er, at borgerne simpelthen ikke følder, de er blevet taget alvorligt, fortæller Lone Kørnøv:

- Der har i processen været lagt meget vægt på nogle tekniske forhold frem for, hvad det er, borgeren bekymrer sig om, som har været temmeligt stedmoderligt behandlet.

- Borgerne er blevet involveret

Formanden for den arbejdsgruppe, som har arbejdet mod en slutdepot-løsning og konsulent i Sundhedsministeriet, John Erik Petersen, er uenig i, at der ikke har været lydhørhed i processen:

- Vi mener ikke, det er rigtigt, at de ikke er blevet hørt. Når der i perioder ikke er kommet nye meldinger fra ministeriet eller den tværministerielle arbejdsgruppe, er det fordi, der ikke har været noget nyt. Når vi arbejder med nye rapporter, offentliggør vi jo ikke ufærdige udkast undervejs. Men hver gang der har været nye rapporter o.s.v., har vi offentliggjort dem, siger han.

Der har ikke været en finger at sætte på åbenheden i processen, mener han:

- Hele processen har været åben, og alle har haft mulighed for at komme frem med deres synspunkter. I miljøvurderingsprocessen har vi afholdt borgermøder, der har været høringsfase og så videre. At fagfolkene, der arbejder med disse ting, ofte ikke har været enige i for eksempel borgergruppernes indvendinger, er jo ikke det samme som, at indvendingerne ikke er hørt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube