Autistiske Gustav går i blandet klasse: 'Han er blevet mere modig'

Elever med autisme klarer sig bedre socialt i blandede forsøgsklasser.

Gustav Lienhøft har autisme og går i en såkaldt Nest-klasse: Et af de seneste forsøg på at løse inklusions-udfordringen i folkeskolen. (Foto: Johnny Bondo (DR))

8-årige Gustav Lienhøft har autisme og er en del af et, i dansk sammenhæng, nyt og anderledes inklusions-forsøg.

Han går nemlig i 1.a, den ene af to såkaldte Nest-klasser på Katrinebjergskolen i Aarhus. Her er Gustav Lienhøft og tre andre elever med autisme klassekammerater med 11 ‘almindelige’ folkeskolebørn, der ikke har en diagnose.

Gustavs mor, Mette Lienhøft kalder det en succes. Hun oplever, at sønnen er blevet mere udadvendt og modig i løbet af det halvandet år, han har gået i Nest-klassen.

- Han har muligheden for at spejle sig i de “normale” børn, og det har vi som forældre været utrolig opmærksomme på. Det er rigtig godt for ham, at der er nogen, der tør lidt mere end ham, siger hun.

Fakta om Nest

- Nest betyder “rede”. Aarhus Kommune har hentet ideen til inklusions-forsøget i New York.

- I stedet for at forsøge at få børn med en diagnose til at passe i almindelige undervisning, er al undervisningen i Nest-klassen tilpasset børn med autisme.

- Der er altid to lærere i klassen. De gør brug af specialpædagogiske principper som faste rammer, gentagelser og forudsigelighed.

- De amerikanske erfaringer viser, at undervisningsmodellen giver gode resultater - både for børn med og uden autisme.

I Nest-klasserne er inklusionen vendt på hovedet på den måde, at alle eleverne bliver undervist ud fra specialpædagogiske principper målrettet børn med autisme.

Tanken er, at alle børnene skal have gavn af modellen, både fagligt og socialt, forklarer Bünyamin Simsek (V), der som rådmand for børn- og ungeområdet i Aarhus Kommune har været med til at søsætte projektet.

- Formålet er at skabe nogle andre resultater end dem, vi skaber på traditionel vis i forhold til børn, der har særlige behov. Men også at give børn mulighed for at opleve det mangeartede samfund, de bliver en del af, hvor der også er børn, der er anderledes, siger han.

Børn med autisme er blevet blevet bedre til at få venner

Nest-forsøget bliver over tre år fulgt af forskere fra Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. De skal undersøge, om undervisningsmodellens amerikanske resultater kan overføres til en dansk folkeskole.

Evalueringen af det første skoleår er netop offentliggjort, og den peger på en markant fremgang for elever der, som Gustav Lienhøft, har autisme.

Det forklarer forsker Louise Beuchert fra Trygfondens Børneforskningscenter.

- Børnene med autisme klarer sig godt sprogligt og har færre sociale problemer end børn i specialklasser. De er blevet bedre til at styre deres impulser og reaktioner, og de er blevet bedre til at danne venskaber, siger hun.

Klassekammerater ikke på niveau med jævnaldrende

For eleverne uden diagnose lever de foreløbige resultater ikke helt op til forventningerne. Efter et år i de to Nest-klasser er de nemlig ikke på niveau med jævnaldrende i tilsvarende normalklasser.

De scorer lavere på sprogvurderingerne af for eksempel ordforråd og har flere sociale vanskeligheder, forklarer Louise Beuchert fra Trygfondens Børneforskningscenter.

- Det giver anledning til, at man fremadrettet har fokus på, hvordan Nest kan understøtte hele klassen. Både børnene med autisme og børnene uden, siger forskeren, der ikke kan pege på en enkel årsag til, at målingerne ser ud, som de gør.

- Et bud kan være, at de allerede lå lidt lavere, da de startede i skole. Et andet bud kan være, at der det første år har været meget fokus på rammerne og på at at få programmet til at fungere. Og nu hvor det fungerer, kan man så arbejde videre med hele klassen.

Tilfredse forældre

Rapporten viser til gengæld også, at både lærere og forældre generelt er tilfredse med Nest-klasserne. En af dem er Karina Vinding Sørensen.

Hun er mor til Valdemar, som er et af de 11 børn uden diagnose i 1.a.

- Jeg forestiller mig, han kan bidrage med noget til de børn, der kan have det svært, og at de kan også bidrage til ham. Så jeg synes helt klart, at Nest er et fantastisk projekt, siger hun.

Karina Vinding Sørensen er mor til Valdemar, et af de børn i Nest-klassen, der ikke har en diagnose. Hun er godt tilfreds med sønnens faglige og sociale udvikling. (Foto: Johnny Bondo (DR))

Det bekymrer hende ikke, at klassens "almindelige" børn efter første skoleår ikke er på niveau med børn i almindelige klasser ifølge rapporten.

- Både socialt og fagligt er der sket meget, siden han er startet i skole. Han er for eksempel gået fra ikke at kunne læse til at kunne læse. Og forhåbentlig kommer der til at ske meget mere på begge punkter, siger hun.

Skoleleder ikke bekymret

Christian Hellum, der er skoleleder på Katrinebjergskolen, mener ikke, at Nest-modellen tilgodeser børnene med autisme på bekostning af deres klassekammerater.

Kan man komme til at eksperimentere for meget, så der er nogle elever, der ikke får det ud af deres skolegang, som de skulle have haft?

- Vi eksperimenterer ikke med børn i det her. Rapporten betyder, at vi skal tænke os om, og at der er noget i den måde, vi bedriver undervisning på, som vi skal have strammet op på. Men overordnet set er det stadigvæk sådan, at det er til gavn for alle børn. Og børnene, som vi har i de her klasser, de trives, og de lærer, siger han.

Heller ikke på Katrinebjergskolens nye årgang 0.-klasser har man tilsyneladende ladet sig afskrække af inklusions-forsøget. Her var det nemlig kun forældrene til fire ud af i alt 64 kommende skolebørn, der direkte frabad sig, at deres barn kom i en Nest-klasse.

Ifølge Aarhus Kommune har flere end 40 kommuner vist interesse for inklusions-forsøget. Her er skoleledere fra Brønderslev Kommune på rundvisning i en af Katrinebjergskolens Nest-klasser. (Foto: Johnny Bondo (DR))

Flere folkeskoler afprøver autisme-undervisning

Sideløbende med forsøget på Katrinebjergskolen vil man i Aarhus Kommune i løbet af dette skoleår gerne teste, om enkelte Nest-principper også kan styrke inklusionen i helt almindelige folkeskoleklasser.

Derfor er lærere i 80 af kommunens 4., 5. og 6.-klasser blevet klædt på til at bruge dele af modellen i undervisningen, forklarer Jan Kirkegaard, der er pædagogisk chef og leder af Aarhus Kommunes pædagoisk psykologiske rådgivning, PPR.

- Når vi når frem til sommer, får vi så at se, om den her 'lette' udgave af Nest har sat sig positive spor. Har den det, kan vi næsten umiddelbart gå i gang med at udbrede Nest-elementerne til andre skoler, siger han.

Hvorfor ikke vente med at udbrede det, til I ved, om programmet viser gode resultater?

- Det kan man sige. Men vi har allerede nu set - blandt andet gennem samværet med børnene og ved at lytte til forældrene - at tilbagemeldingerne er overordentligt positive. Så vi synes, at det ville være lidt forkert at trække det, til vi har en endelig rapport.

Indtil videre har repræsentanter fra flere end 40 kommuner besøgt Katrinebjergskolen i Aarhus for at høre om inklusions-forsøget. I Slagelse slår de dørene op for kommunens første Nest-klasse i august 2018.