Bæltetaske fik Christiansborg afspærret - bombetrussel er afblæst

Ledninger ud af en bæltetaske på Christiansborg Slotsplads fik hele området afspærret.

Et billede fra Christiansborg Slotsplads viser, at to personer ligger på jorden, efter at de var råbt an. (Foto: Anders Frandsen)

Christiansborgs Slotsplads og Christansborg blev ved 13-tiden afspærret, fordi Københavns Politi havde fået oplysninger om, at en mand bar en mistænkelig bæltetaske med ledninger stikkende ud.

Det viste sig at være et legalt forhold, og manden blev ikke taget med på stationen.

Afspærringen blev ophævet efter ca. tyve minutter, men inden blev der sendt kampklædte betjente ud flere steder, Slotspladsen blev afspærret helt og det samme gjorde Christiansborg.

Se politiets tilstedeværelse ved Christiansborg omkring kl. 12.51:

Klik på play.

På intet tidspunkt gik alarmen i gang inde på Christiansborg, men der var kampklædte betjente i vandrehallen, oplyser Uffe Tang, der er DR Nyheders politiske redaktør.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube