Tema Udflytning af arbejdspladser

BAGGRUND: Balladen om udflytningen af de statslige arbejdspladser

Udflytningen af de statslige arbejdspladser har skabt forventning og bekymring. Og den bliver mere end dobbelt så dyr som ventet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om udflytningen af de statslige arbejdspladser i januar. Tirsdag fortæller han, at regningen for udflytningen bliver mere end dobbelt så stor, som varslet. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Der er blevet gættet siden 1. oktober 2015. Hvor meget vil det egentlig koste at flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser ud af København?

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER
  • Ifølge Moderniseringsstyrelsen er der 184.886 statslige arbejdspladser i Danmark.
  • Regeringen vil flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til de fire andre regioner.
  • Mere end 10 procent af de cirka 32.000 statslige arbejdspladser i hovedstaden, der ifølge Finansministeriet er relevante, flyttes.
  • Udflytningen kommer til at koste cirka 1 milliard kroner.

For de 400 millioner kroner, som regeringen afsatte på finansloven for 2016, vil formentlig ikke række. Det viser erfaringer fra både Danmark, Sverige og Norge. Og regningen bliver da også væsentlig større. Det fortalte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) tirsdag.

Cirka en milliard kroner kommer det til at koste. Udover de 400 millioner kroner, der er afsat på finansloven for 2016, skal de ministerier, der er ramt af udflytningsplanen, smide cirka en halv milliard kroner i puljen.

- For os har det jo været en politisk prioritering at sikre en bedre fordeling af arbejdspladserne over hele landet og sikre attraktive statslige arbejdspladser rundt omkring i Danmark, siger Claus Hjort Frederiksen.

Derfor skal udgifterne dækkes, understreger han.

Staten skal tættere på borgerne

Målet med projektet er at skabe mere vækst i de områder, hvor de statslige arbejdspladser flytter hen.

"Staten skal løse opgaverne effektivt med høj faglig kvalitet og være tæt på virksomheder og borgere. Samtidig skal de statslige arbejdspladser skabe aktivitet i hele landet," lyder det i beskrivelsen af projektet 'Bedre balance - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder'.

Afsenderen på projektbeskrivelsen er V-regeringen, men beslutningen er taget med velsignelse fra Dansk Folkeparti, som meget gerne ser mere fra samme skuffe.

- Vi opfatter det som en etape 1, hvis det bliver en succes, og det stoler vi selvfølgelig på, at det gør. Hvis den her udflytning går op i en højere enhed, mener vi, at vi har sat gang i en trend, hvor vi får Danmark til at hænge bedre sammen, sagde finansordfører René Christensen (DF) i oktober.

Hvad går pengene til?

Prisen for projektet er blevet diskuteret, siden udflytningen blev lanceret i oktober 2015. Udgangspunktet var en pris på 400 millioner kroner - altså cirka 100.000 pr. medarbejder. I december vurderede Moderniseringsstyrelsen ud fra erfaringer fra Danmark, Sverige og Norge, at regningen i værste fald kunne komme til at lyde på 4,3 milliarder kroner - cirka en million pr. medarbejder. Så dyrt bliver det formentlig ikke, lyder regeringens vurdering altså.

Men hvad går pengene egentlig til? Det lister Klaus Lindegaard, der er selvstændig forskningskonsulent i regional udvikling, op her:

  • Flyttegodtgørelse til de medarbejdere, der vælger at flytte med, samt eventuelle udgifter til dobbelt husførelse i en periode.
  • Lønudgifter i forbindelse med aftrædelser for medarbejdere, der ikke ønsker at flytte med.
  • Lokaleindretning i det omfang, at man ikke kan forhandle disse udgifter med den lokale kommune eller ejeren af de nye lokaler
  • Udstyr
  • Efter- og videreuddannelse og oplæring af nye medarbejdere
  • Øget rejse- og mødeaktiviteter i opstarten
  • Da Sikkerhedsstyrelsen skulle flyttes til Esbjerg fra København, var der desuden en udgift, da oplæring skulle foregå ved dobbeltbemanding, så man var sikker på, at man opfyldte de opgaver, man skulle

Kan udflytningen betale sig i længden? Er milliarden en god investering?

Det har Klaus Lindegaard, der står bag rapporten 'Erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser', som er udarbejdet på Syddansk Universitet for Velfærdsministeriet, også et bud på.

Udflytningen vil give mere vækst i lokalområderne, vurderer han. Den vil mere præcist skabe cirka 50 procent flere arbejdspladser end det antal, der bliver flyttet. I dette tilfælde altså op mod 2.000 ekstra arbejdspladser.

- Det giver øget selvværd i modtageområder, og hvis man dedikerer ressourcer til den nye kontor- og vidensarbejdsplads og sætter den i spil i samarbejde med det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne, så er det med til at fremme den vækst, der er i forvejen, spår Klaus Lindegaard.

Begejstringen og bekymringen

Borgmestrene i de tilgodesete kommuner har med udsigt til en befolkningstilvækst - og vækst i det hele taget - stået i kø for at rose udflytningsprojektet. Dele af fagbevægelsen har til gengæld været på barrikaderne for de medarbejdere, der bliver tvunget til at flytte eller sige op.

Og frygten er, at udflytningen vil føre til masseopsigelser, og at det kan blive svært at besætte de ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft. Det vil føre til dårligere service af borgerne, har kritikerne fremført.

Med tirsdagens opdatering og opjustering er det nu 3.989,1 statslige fuldtidsstillinger, der skal flyttes fra hovedstaden.

I oktober var meldingen fra regeringen, at udflytningen skulle være på plads om to år, altså senest ved udgangen af 2017. Tirsdag fortalte Claus Hjort Frederiksen, at dele af udflytningen først bliver rullet ud i 2018.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube