Begrænset social effekt ved øgede karakterkrav

De nye skærpede adgangskrav, som Københavns Universitet vil indføre, møder kritik for at skade den sociale mobilitet, men effekten kan være begrænset, siger ekspert.

Det forventes, at regeringen og et flertal i Folketinget fremsætter et lovforslag, der gør det muligt for universiteterne at indføre minimums­karakterkrav på bacheloruddannelser på kvote 1. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Det kommer ikke nødvendigvis til at have en mærkbar social slagside, hvis Københavns Universitet fremover stiller krav om, at de studerende skal have et karaktergennemsnit på mindst seks for at søge optagelse på uddannelsen.

Det vurderer lektor ved Sociologi på Københavns Universitet, Kristian Bernt Karlson, som har forsket i social mobilitet.

- Når det handler om social mobilitet og betydningen af de karakterer, man får i uddannelsessystemet, og hvilken rolle de spiller, viser forskningen, at det er nogle processer, der bliver grundlagt tidligere i livet end ved indgangen til universitetet, siger han og understreger, at han udtaler sig uafhængigt af Københavns Universitet.

Ønsket om at ville stille højere krav til gennemsnitskarakteren for at søge via kvote 1 har ellers mødt kritik fra flere politiske partier og Danske Studerendes Fællesråd, der kalder forslaget elitært.

Kristian Bernt Karlson medgiver, at de skærpede optagelseskrav kan ramme særligt de unge, som kommer fra familier uden akademisk baggrund.

- Det handler om en koncentration af studerende fra ressourcesvage hjem i bunden af karakterfordelingen, og flere af dem vil blive skåret fra end dem fra ressourcestærke hjem.

Frafald daler

Både på Aarhus, Syddansk og Københavns Universitet er de klar til at indføre karakterkrav for at øge kvaliteten af uddannelserne.

- Vi vil gerne sende det klare signal, at det skal være krævende at gå på universitetet. Vi konkurrerer i stigende grad med lande, der stiller krav. Det skal vi også gøre, siger prorektor på KU, Lykke Friis til Ritzau.

Af en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut EVA fremgår det da også, at både frafaldet inden for det første år og dimittendledigheden daler, jo højere karaktergennemsnittet er.

- Det mindsker frafaldet, og så kan der komme en læringskultur, som er mere homogen, fordi de studerende ikke dropper ud i løbet af det første år. Der foregår allerede en selektion af de studerende, og hvis man skærer bunden fra, så er det forventeligt, at niveauet vil stige, siger Kristian Bernt Karlson.

SF og Enhedslisten er klar til at kalde uddannelses- og vidensminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd.

- Vi synes, det her rammer vanvittigt skævt, for så mange unge som muligt skal have en uddannelse, siger SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark.

  • Et flertal i Folketinget er klar til at fremstille et lovforslag, som vil gøre det muligt for universiteterne at indføre et generelt minimumskrav til gennemsnitskarakteren, hvis man søger optagelse gennem kvote 1.
  • Studerende med med et lavere karaktersnit end seks kan stadig søge om optagelse, det skal bare foregå via kvote to.
  • 35 af Københavns Universitetets 82 bacheloruddannelser havde sidste år en adgangskvotient på under seks eller ingen adgangsbegrænsning.
  • Karakterkravet vil derfor formentlig ramme 18 uddannelser, der i 2015 havde et karakterkrav på under seks på kvote 1 eller optog alle, heriblandt flere sprogfag, matematik, musikvidenskab, fysiske fag, og informationsvidenskab og kulturformidling.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube