Berlingske-journalister frifundet

Berlingske Tidendes to journalister Jesper Larsen og Michael Bjerre samt chefredaktør Niels Lunde er frikendt i sagen om offentliggørelse af fortrolige rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

(Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Jesper Larsen og Michael Bjerre samt chefredaktør Niels Lunde er frikendt i sagen om offentliggørelse af fortrolige rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Sagen kort
  • Retssagen begyndte den 13. november 2006 i Københavns Byret.
  • De tiltalte var journalisterne Jesper Larsen og Michael Bjerre samt deres chefredaktør Niels Lunde.
  • De var tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 152d, stk 3 ved at viderebringe oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) trusselsvurderinger i 2004.
  • Paragraffen straffer medskyldige, som uberettiget udnytter oplysninger, som andre har tilvejebragt ved en forbrydelse.
  • Vurderingerne var lækket af FE's medarbejder major Frank Grevil. Frank Grevil selv fik sidste år fire måneders fængsel i Østre Landsret.
  • Journalisterne viste, at FE tog forbehold for, om styret i Irak havde masseødelæggelsesvåben.
  • Det havde ellers netop været et af de vigtigste argumenter for at indlede krigen mod Irak.

Domsmandsretten finder, at hensynet til offentlighedens interesse står over hensynet til staten, og derfor er de tre fra Berlingske Tidende blevet frifundet. Dommeren og de to domsmænd var enige om afgørelsen.

Anklagemyndigheden skal nu afgøre, om dommen skal ankes.

"Bare gjort vores arbejde"

- Det er en gevinst for ytringsfriheden, siger en af de anklagede, chefredaktør Niels Lunde. Og journalist Michael Bjerre supplerer:

- Vi mener, vi har gjort vores arbejde ordentligt og nuanceret, og det mener vi så også, at vi har fået rettens ord for, siger han.

FE: Retten har nu talt

Forsvarets Efterretningstjeneste vil ikke udtale sig om, hvorvidt sagen bør ankes, men chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontraadmiral Jørn Olesen siger til TV AVISEN:

- Det har været en meget åben sag. Det drejer sig om balancen mellem hensynet til fortrolighed og mediernes mulighed for at ytre sig. Retten har nu talt. Vi har noteret os byrettens afgørelse.
Det er anklagemyndighedens afgørelse, om der skal ske anke til landsretten, og Forsvarets Efterretningstjeneste har derfor ikke yderligere kommentarer.

Frank Grevil lækkede

Det var Frank Søholm Grevil, der i februar 2004 lækkede tre fortrolige rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til Berlingske Tidende. Rapporterne indeholdt trusselsvurderinger
om eventuelle masseødelæggelsesvåben i Irak forud for krigen i 2003.

Frank Grevil blev siden idømt fire måneders fængsel for at have brudt sin ansættelsesbetingede tavshedspligt. Journalisterne Jesper Larsen og Michael Bjerre samt chefredaktør Niels Lunde var tiltalt for at have viderebragt de fortrolige oplysninger.

Grevil angreb statsministeren

Efter Grevils mening sagde statsminister Anders Fogh Rasmusssen noget andet om Iraks masseødelæggelsesvåben end det, rapporterne konkluderede. Både, FE, og statsministeren afviste den 14. april 2004, at der var noget galt.

Oppositionen var imidlertid ikke tilfreds og såede tvivl om regeringens troværdighed. Hårdt presset besluttede statsministeren derfor den 15. april 2004 at offentliggøre Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen.

Frank Grevils sag om videregivelse af fortrolige oplysninger er i øvrigt på vej til Menneskerettighedsdomstolen.

Pressemeddelelse fra Københavns Byret
  • Københavns Byret afsagde i dag frifindende dom i sagen mod to journalister og den ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende, der var tiltalt for uberettiget at have videregivet oplysninger fra nogle hemmelige trusselsvurderinger, de i februar 2004 havde modtaget fra en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste.
  • Trusselvurderingerne angik spørgsmålet om Iraks mulige besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for den politiske beslutning i marts 2003 om Danmarks deltagelse i den militære aktion i Irak.
  • Retten lagde til grund, at Forsvarets Efterretningstjeneste varetog hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar og dermed væsentlige hensyn til offentlige interesser, da man krævede trusselsvurderingerne hemmeligholdt.
  • Retten udtalte, at de relevante bestemmelser i straffeloven skal læses i lyset af ytringsfrihedsbestemmelsen i Menneskerettighedskonventions artikel 10 og praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
  • Efter en afvejning af de modstående væsentlige hensyn i sagen nåede retten frem til, at den betydelige offentlige interesse omkring beslutningen om krigsdeltagelse i 2003 skulle tillægges en sådan vægt over for risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade, at de tiltalte var straffri.
  • De tiltalte handlede i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, da de valgte at videregive de fortrolige oplysninger til offentligheden.