Består eksamen trods store mangler

Taxameterprincippet får universiteternes ledelser til at presse underviserne til at lade studerende bestå deres eksamen - selvom de ikke er dygtige nok.

Mange undervisere på universiteterne føler sig presset af ledelsen til at lade studerende bestå deres eksamen, selvom de egentlig ikke er dygtige nok.

Morgenavisen Jyllands-Posten har lavet en rundspørge blandt 491 undervisere fra de fire universiteter.

Flere end hver sjette siger, at de har følt sig presset til at lade studerende bestå eksamen, selv om de ikke burde have gjort det.

Ingen eksamen - ingen penge

Det skyldes taxametersystemet, hvor det udløser penge til universitetet, hver gang en studerende består eksamen: Ingen eksamen - ingen penge.

Venstres forskningsordfører kalder det et kæmpeproblem og mener, at der er behov for at revidere området og tage et opgør med hele taxametersystemet.

Katastrofalt

Hun støttes af ordførerne fra Dansk Folkeparti, de radikale og SF, der finder resultatet af rundspørgen katastrofalt og uacceptabelt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube