Bilister taler stadig i håndholdt mobil

Alt for mange sidder med en mobil i hånen, når de kører bil, og for få har selen på, viser en sikkerhedskontrol.

Brug af håndholdt mobil til sms eller tale florerer stadig i bilerne. En kontrol viser også, at mange bilister ikke bruger sikkerhedssele. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Rigspolitiet har ved en kontrol undersøgt 2.947 biler i perioden fra 14. til 20. marts, og af dem talte 476 bilister i håndholdt mobiltelefon.

Fokus var også på brugen af sikkerhedsudstyr, og her viste det sig, at 385 voksne og 45 børn ikke var spændt fast med sikkerhedssele eller andet sikkerhedsudstyr.

Rigspolitiet henviser til, at undersøgelser viser, at uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld.

I kontrollen blev 20 personer taget for spiritus- eller narkokørsel. 27 kørte bil, selv om de ikke havde kørekort eller havde fået det frakendt.

Straffen for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen er bøde, mens det kan koste et klip i kørekortet, hvis man ikke bruger bilens sikkerhedsudstyr til børn.

/ritzau/

Selvom det er ulovligt, benytter mange sig stadig af håndholdt mobil til sms eller tale, når de kører bil.

Opslået af DR Nyheder på 23. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube