Børnecenterleder: Mobiltelefoner er livliner for uledsagede flygtningebørn

Uledsagede flygtningebørn har i op mod 55 tilfælde fået frataget deres mobiltelefoner af politie.

Udover den, de har i hovedet, er det deres historie, de har med i telefonen, siger børnecenterleder Hanne Sommer. (Foto: Stelios Varias © Scanpix)

- Får de taget deres mobiltelefon, får de også taget deres livliner.

Sådan lyder det fra børnecenterleder Hanne Sommer, der til dagligt leder to asylcentre for uledsagede flygtningebørn på Langeland.

Inden for de seneste måneder har op mod 55 uledsagede flygtningebørn fået taget deres mobiltelefoner ved ankomsten til Danmark, skriver Politiken. Og det kan få store følelsesmæssige konsekvenser for de ofte i forvejen pressede børn og unge.

- Vi får nogle unge, der bliver frustrerede, vrede, kede af det og ensomme. De er i forvejen i en situation, hvor de er angstfulde. Når de får taget mobiltelefonen, mister de deres faste holdepunkt. Og vi bruger meget tid på at tale med dem, så de forstår, hvad der sker, siger Hanne Sommer.

Ofte er mobiltelefonen de unges eneste kontakt til familien, fortæller børnecenterlederen, der understreger, at kontakt via internettet til familierne i hjemlandet kan være svært, da der enten ikke er adgang til en computer eller forbindelse til internettet.

Men det er ikke kun deres kontakter, de unge mister. For på telefonerne ligger tit også billeder af forældre og søskende.

- Udover den, de har i hovedet, er det deres historie, de har med i telefonen. Det er den, de har at holde sig til, siger Hanne Sommer.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube