Boligselskaber: Mange vil blive sat på gaden

Sidste gang, der blev indført et kontanthjælpsloft, steg antallet af tvangsudsættelser. Det vil ske igen, siger boligselskaber.

- Vi frygter mange flere udsættelser, fordi kontanthjælpsmodtagere, der pludselig mister 20 til 30 procent i rådighedsbeløb, simpelthen får problemer med at betale deres husleje, siger BL's direktør Bent Madsen. (Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

I 2004 indførte den daværende borgerlige regering et kontanthjælpsloft, der ligner det, som den nuværende regering vil indføre fra april 2016.

Loftet fra 2004 betød, at kontanthjælpsmodtagere fik væsentligt færre penge mellem hænderne.

Den socialdemokratiske regering fjernede kontanthjælpsloftet med virkning fra 1. januar 2012, og nu viser tal fra Domstolsstyrelsen, at antallet af familier, der blev smidt på gaden, fordi de ikke kunne betale deres husleje, steg fra indførslen af kontanthjælpsloftet i 2004 og frem til og med 2011.

Da loftet i 2012 blev fjernet igen, begyndte tvangsudsættelserne straks at falde.

Kontanthjælpsloftet vil føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, og det er i strid med regeringens 2020-mål om at nedbringe antallet af hjemløse.

KL's høringssvar

- Alt taler for, at antallet af tvangsudsættelser vil stige igen, hvis regeringen indfører det planlagte kontanthjælpsloft. Vi så, at antallet steg fra 2004 til 2011 og faldt igen, da loftet blev fjernet, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen til DR’s Undersøgende Databaseredaktion.

Rådet for socialt udsatte: Yderligere fattigdom

I 2009 kom der en række nye regler, der skal nedbringe antallet af udsættelser. Blandt andet skal boligselskaber nu underrette kommunen, hvis en beboer ikke betaler sin husleje.

Alligevel steg antallet af udsættelser altså frem til 2011, hvor det gamle kontanthjælpsloft blev fjernet. Og antallet af udsættelser vil ifølge Danmarks Almene Boliger (BL), der organiserer cirka 550 boligorganisationer, stige igen, hvis det nye kontanthjælpsloft - som er strammere end det gamle loft - indføres som planlagt.

Faktaboks: Regeringens nye kontanthjælpsloft

Regeringen vil med støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indføre et nyt kontanthjælpsloft, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde.

For nye kontanthjælpsmodtagere ventes loven at træde i kraft 1. april i år, mens den først træder i kraft 1. oktober 2016 for personer, der allerede modtager hjælp.

Loftet gælder for personer, der modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Der skæres ikke direkte i hverken kontanthjælp eller børnepenge, men hvis en persons samlede hjælp inklusiv boligstøtte og særlig hjælp overstiger loftet, skæres der i for eksempel boligstøtte og særlig hjælp, så den samlede hjælp ikke overstiger loftet.

Det ventes, at cirka 32.000 personer vil få reduceret deres ydelser – heraf cirka 13.000 enlige forsørgere, der skønnes at få knap 2.000 kroner mindre til rådighed om måneden.

- Vi frygter mange flere udsættelser, fordi kontanthjælpsmodtagere, der pludselig mister 20 til 30 procent i rådighedsbeløb, simpelthen får problemer med at betale deres husleje, siger BL's direktør Bent Madsen.

Det fremgik af en stor undersøgelse om udsættelser fra Socialforskningsinstituttet fra 2007, at 30 procent af dem, der blev smidt ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne betale husleje, var på kontanthjælp.

KL: Vi får flere hjemløse

Kommunernes Landsforening (KL) forudser i sit høringssvar til lovforslaget om det nye kontanthjælpsloft, at kommunerne får store problemer med at finde billige boliger til de mange kontanthjælpsmodtagere, der med det nye kontanthjælpsloft forventes at blive tvunget til at flytte i en billigere bolig.

Og konsekvensen er, ifølge KL, at antallet af hjemløse vil stige.

- Kontanthjælpsloftet vil føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, og det er i strid med regeringens 2020-mål om at nedbringe antallet af hjemløse, skriver KL i sit høringssvar.

Også Rådet for Socialt Udsatte mener, at kontanthjælpsloftet vil ramme de svageste meget hårdt.

- Konsekvensen bliver yderligere fattigdom. Den nedsatte kontanthjælp i 00'erne førte til en fordobling af mennesker, der ikke fik tre måltider om dagen og næsten en treedobling af mennesker, der ikke havde råd til lægeordineret medicin. Det vil ske igen, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube