Bonnichsen om terrorsag: Fængselsforbundets forklaring holder ikke

Den tidligere operative chef i PET mener, at Fængselsforbundet burde have været opmærksom på risikoen i terrorsagen. Fængselsforbundet mener ikke, at man har den rette hjemmel til øget kontrol.

Fire sigtede i terrorsagen har brugt mobiltelefoner, mens de har siddet bag tremmer. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Fængselsbetjentene burde have været særligt opmærksomme på de sigtede i terrorsagen fra København - uanset, hvilken besked de havde fået fra politiet.

Det siger tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

- Jeg mener ikke, at man kan bebrejde andre, at man ikke har fået de informationer. De ligger frit tilgængelige, og det burde være åbenbart for enhver, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

I dag kom det frem, at fire sigtede i sagen har brugt telefoner under fængsling.

- Efter min opfattelse er det åbenlyst for enhver, at der er tale om en af de mest højtprofilerede sager, det drejer sig om terror, og vurderingen for risiko ligger i det røde felt. Det burde man selvfølgelig have været opmærksom på.

Fængselsforbund: Vi har ikke den rette hjemmel

Formand for Fængselsforbundet,Kim Østerbye, har fået forelagt kritikken, og han fastholder, at fængselsbetjentene ikke kunne gøre mere. Man har ikke hjemmel til særbehandling, lyder det.

- Vi er jo ikke dumme, og vi kan jo godt læse, hvad aviserne skriver. Men det regelsæt, vi arbejder efter, kræver en særlig ordrer om særlige forhold. Hvis de ellers opfører sig ordentligt og ikke giver anledning til det, så må vi ikke opfinde særlige regler for særlige fanger, for det har vi ikke hjemmel til.

- Det kræver, at politiet eller domstolene forlanger det af os, siger Kim Østerbye og henviser til politiets følgesedler.

På følgesedlen stod der ifølge Kim Østerbye intet om særlige forhold.

- Når politiet afleverer en fange til os, så afleverer de samtidig en følgeseddel. Her skriver de, hvilke fanger det er, hvad de er sigtet for, og om der er særlige bemærkninger og særlige forhold, der gør sig gældende. I det her tilfælde var der blot deres cpr-numre, hvad de var sigtet for og ikke andet. Så bliver de behandlet som alle andre varetægtsfængslede, der kommer ind ad døren.

- Når ombudsmanden så kommer på besøg, så bliver vi kritiseret sønder og sammen for, at indskrænke deres muligheder uden at have et sagligt grundlag.

Skulle fængselsbetjentene lave ekstra razzia eller kontrol, så kræver det, at man kan vise, at der er en særligt bestyrket mistanke, forklarer Kim Østerbye. Det har dog ikke været tilfældet med de fire sigtede, der heller ikke har været isoleret fra de øvrige fanger.

Havde der været en følgeseddel med bemærkninger, ville man blandt andet flytte fangerne til større arresthuse, hvor der er bedre bemanding og begrænse deres fællesskab med andre, forklarer fængselsformanden.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube