Boom i whistleblower-sager i Danmark

Danske virksomheder bruger i stigende grad whistleblowere til at fælde interne svindlere.

Ordningerne er blevet populære hos danske virksomheder, da man lettere kan håndtere sagerne internt, lyder det fra lektor. (Foto: Ale Ventura © ColourBox)

Virksomhederne i Danmark optrevler sager om sexchikane, bedrageri og korruption som aldrig før via såkaldte whistleblower-linjer, som medarbejdere bruger til at melde hinanden anonymt.

Siden Vestas indførte landets første registrerede whistleblower-linje i 2007 har Datatilsynet haft travlt med at godkende tilsvarende ordninger. Antallet af godkendte whistleblower-ordninger i danske virksomheder er vokset til 494 virksomheder, viser nye tal, som DR Nyheder har fået adgang til.

- Ordningerne er blevet populære, fordi de kan bruges til at fange problematiske sager internt, inden de udvikler sig til eksterne skandaler og giver skader på virksomhedernes omdømme, siger ekstern lektor ved Copenhagen Business School Erik Mygind du Plessis til DR Nyheder.

- De er også et effektivt kontrolredskab for ledelsen, som gør det muligt for lederen at holde øje med, hvad der foregår i de mere dunkle krinkelkroge af organisationen, siger Erik Mygind du Plessis.

Mange store virksomheder med på whistleblower-vognen

Mærsks ledelse sprang med på whistleblower-vognen i 2010, og koncernens øverste chef er i dag overbevist om, at det var en god beslutning.

- Vi ønsker ikke, at vores medarbejdere sidder med en viden, som de ikke føler, at de sikkert kan bringe til tops i organisationen, siger topchef Nils Smedegaard Andersen og kalder det ”rettidig omhu” at benytte sig af whistleblowere.

Hos Mærsk-gruppen har interne whistleblowere anmeldt både korruption, svindel og uetisk adfærd blandt virksomhedens ansatte, og der har vist sig at være flere problemer på selskabets mange markeder. I 2015 blev en person politianmeldt af Mærsk for at have svindlet for 23 mio. kroner som chef i Mærsk.

Listen over godkendte whistleblower-ordninger tæller mange af landets store virksomheder, heriblandt Carlsberg, Pandora, Arla, Dong, Lego Coloplast, Novo Nordisk, Dong og Vestas. Også de finansielle virksomheder fylder på listen, fordi de i 2014 blev pålagt af Folketinget at have en whistleblower-ordning.

Vestas er en af de virksomheder, som har styrket sin whistleblower-ordning løbende, og vindmøllekoncernens ledelse bekræfter, at whistleblowere er nyttige, når der skal gennemføres en hurtig oprydning i problemsager.

- Jo tidligere vi får tingene på bordet, jo bedre kan vi reagere, og jo hurtigere kan vi få ryddet op og begrænse tab, siger Jens Ole Legart, Senior Specialist i virksomhedsetik i Vestas.

Ikke nogen heksejagt

Som flere andre virksomheder benytter Vestas et eksternt firma til at sortere i whistleblower-anmeldelserne, før de bliver sendt til intern undersøgelse i firmaet.

- Helt konkret begynder undersøgelsen her i København, men jeg bruger kollegaer og medarbejdere i hele Vestas til at hjælpe mig med at undersøge sagen – og i tilfælde hvor nødvendigt, så rejser jeg ud for at undersøge sagen, siger Jens Ole Legart, der er ansat til at efterforske sine kollegaer i Vestas.

Han fortæller, at han går meget nænsomt frem, når han undersøger sine kollegaer, da det kan være svært at afgøre skyldsspørgsmål tidligt i et undersøgelsesforløb. Desuden er der et etisk hensyn over for både whistleblowere og den anmeldte, som Vestas tager alvorligt.

- Vi laver ikke nogen heksejagt. Hvis jeg får en sag ind, som ikke har tilstrækkelig informationer, så lukker jeg sagen stille og roligt ned, så folk bliver renset og kan fortsætte i virksomheden, siger Jens Ole Legart.

Kan skabe utryg stikkerkultur

Da de første whistleblower-ordninger dukkede op i Danmark, lød det fra flere kritiske stemmer, at der var tale om ubehagelige ordninger, som kunne skabe en usund stikkerkultur i virksomheden. Den betragtning er stadig reel, mener en forsker.

- Som ansat ved man ikke, om man bliver overvåget af sin kollega eller ej, og det kan skabe en utryg stikkerkultur, siger ekstern lektor ved Copenhagen Business School Erik Mygind du Plessis.

Blandt de virksomheder, som har fået godkendt en whistleblower-ordning, er der på det seneste også dukket mindre virksomheder op – og enkelte fra detailbranchen. Blandt andre har Lagkagehuset fået godkendt en whistleblower-ordning for kort tid siden. Ordningen skal ifølge ledelsen bruges til, at medarbejdere kan anmelde forskellige former for svind i bagerbutikkerne.

Har dit firma en whistleblower-ordning?

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube