Brandstiftelse på bygning til flygtninge: Der er brændemærker på taget

Tagstenene er ifølge direktøren i Gribskov blevet fjernet, så ilden kunne få bedre fat.

Den orange plet viser, hvor det ombyggede børnehus ligger. (Foto: Emma Toft Web og Mobil)

En ombygget børnehave, som skal huse flygtninge i Gribskov Kommune, er angiveligt forsøgt sat i brand.

Det fortæller kommunaldirektør Astrid Ravnsbæk.

- Det ser ud som om, der er lagt en lunte hen over taget, og så er der fjernet nogle tagsten for at kunne komme ned til tagkonstruktionen. Men ilden har ikke fået fat, men man kan se brændemærkerne, siger hun.

Kommunen ser på sagen med stor alvor og har derfor anmeldt sagen til Nordsjællands Politi.

- Det er samtidig vigtigt for os, at der er tryghed omkring, at der skal bo flygtninge i den bygning, siger hun.

Planen har hele tiden været, at flygtningene skal flytte ind i de ni værelser i det ombyggede Græsted Børnehus i Ramsager sidst på måneden. Det er stadig planen, fortæller kommunaldirektøren.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube