Bybus gled i olie og kørte ind i cirkusbygningen

Vejene omkring Cirkusbygningen er nu ikke længere spærret af, oplyser politiet.

Buschaufføren mistede herredømmet over bussen kolliderede med Cirkusbygningen. (Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

En bybus kørte tidligere i dag af vejbanen og direkte ind i Cirkusbygningen i København.

Det oplyser politiets vagtchef Kristian Aaskov.

- Der har været spildt noget olie, som den formentlig er kørt hen over, og så har føreren mistet herredømmet, siger han til Ritzau.

Bussen er kørt over i modsatte vejbane mod trafikkens køreretning, inden den kolliderede med Cirkusbygningen.

Onsdag aften er det igen muligt at køre på Jernbanegade, som har været spærret af. Der har også været spildt olie på Vester Voldgade og ved Jarmers Plads.

- Det er formentlig et køretøj, som har smidt en betragtelig mængde olie. Hvad der er sket, er vi ved at undersøge, siger Kristan Aaskov.

Ingen kom til skade, da bussen kørte galt.

En bybus er kørt af vejbanen og direkte ind i Cirkusbygningen.

Opslået af DR Nyheder på 10. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube