Tema En syg forskel

Dårligt stillede bliver oftere syge: Jo færre penge - jo flere lægebesøg

Usund livsstil og manglende ressourcer blandt den dårligst stillede del af befolkningen giver flere kroniske lidelser.

Tinna Jensen lider både af KOL, sukkersyge, knogleskørhed og den sjældne hudlidelse sklerodermi.

Mindst hver sjette uge har 45-årige Tinna Jensen en tid hos lægen.

Cirka en gang om måneden er hun på sygehuset.

Lægevagten ringer hun også til ret ofte til, fortæller hun.

Og ifølge hende selv har hun været indlagt "masser af gange".

- Jeg synes, at jeg bruger sygehuset, hvad kan man sige, rimeligt meget, siger Tinna Jensen.

Statistisk tilhører Tinna Jensen den gruppe af danskere, der bruger sundhedsvæsenet allermest.

For hun har med sin førtidspension en lav indkomst, og hun har ikke nogen uddannelse. Hun har været på kontanthjælp det meste af sit liv, indtil hun for et par år siden fik tilkendt førtidspension.

- Jeg ville gerne have, at det var meget bedre. Jeg har tit gået og sagt, at jeg ønsker mig en ny krop. Men det ved jeg godt, at man ikke kan få, siger Tinna Jensen.

Færre penge betyder mere sygdom

Den 45-årige kvinde, der bor sammen med sin 17-årige søn, kæmper med flere kroniske diagnoser. Hun har en lungekapacitet på 47 procent på grund af lungesygdommen KOL. Hun har også sukkersyge, knogleskørhed og lider af den sjældne hudlidelse sklerodermi.

Jeg er jo ikke sådan en, der render til lægen, hvis jeg ikke fejler noget

Tinna Jensen, førtidspensionist

- Jeg er jo ikke sådan en, der render til lægen, hvis jeg ikke fejler noget, siger Tinna Jensen, der bor i det udsatte boligområde Aalborg Øst.

Her ligner mange af Tinna Jensens naboer hende. Den gennemsnitlige indkomst for en hel husstand er 310.000 kroner om året, uddannelsesniveauet er lavt, og sygdommene er mange.

Derfor går borgerne her også mere til lægen, end de gør kun få kilometer derfra i velhaverkvarteret Hasseris, hvor den gennemsnitlige husstand har en indkomst på mere end en million, og de fleste har længere videregående uddannelser.

Dobbelt så mange indlæggelser

Faktisk går Tinna Jensen og hendes naboer dobbelt så ofte til vagtlægen og bliver indlagt dobbelt så ofte som borgerne i Hasseris. Og for hver gang borgerne i Hasseris har besøgt lægen 10 gange, har borgerne i Aalborg Øst været der 15 gange.

Det viser sundhedsdata fra omkring 10.000 personer i henholdsvis Hasseris og Aalborg, som DR Dokumentar har fået analyseret i forbindelse med en ny dokumentarserie om ulighed i det danske sundhedssystem - En syg forskel.

Og forklaringen på de mange lægebesøg er helt enkelt, fortæller professor Peter Vedsted, der har trukket tallene for DR Dokumentar.

- De er mere syge, siger han og fortsætter:

- De har flere sygdomme, og de har også kombinationer af psykiske og fysiske sygdomme, som man ikke finder i andre befolkningsgrupperforklarer Peter Vedsted, der er professor i Sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet.

Mere røg, usund mad og mindre motion

Forskellen kan også ses på landsplan. Mens de 25 procent mest velstillede 30-59-årige i gennemsnit går til lægen 5,6 gange om året, går de 25 procent mindst velstillede i samme aldersgruppe til lægen 7,4 gange om året.

Det er der ifølge læger og forskere, DR Nyheder har talt med, flere årsager til. Men en af årsagerne er, at den mindst velstillede del af befolkningen generelt lever mindre sundt.

Når man har kroniske sygdomme, er der også større risiko for, at man bliver mere syg af almindelige infektioner, så de kommer også hyppigere på grund af akutte ting

Mads Toft Kristensen, læge

- De gør flere usunde ting. De ryger i højere grad. De er mere overvægtige som følge af, at de får mindre motion, og de spiser ikke så sundt som de velstillede, forklarer Mads Toft Kristensen, der er speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende.

- Og det betyder i sig selv, at de skal mere til lægen. Når man har kroniske sygdomme, er der også større risiko for, at man bliver mere syg af almindelige infektioner, så de kommer også hyppigere på grund af akutte ting, uddyber han.

Ringer ofte til vagtlægen

Det er noget, Tinna Jensen kan nikke genkendende til. Hendes lave lungekapacitet betyder, at selv den mindste forkølelse kan udvikle sig til en alvorlig lungebetændelse. Derfor ringer hun til vagtlægen, hvis forkølelsen melder sig uden for lægens åbningstid.

- Så hiver jeg efter vejret og hoster og pruster. Og så er det ikke til at holde ud at være nogen steder, siger Tinna Jensen.

På trods af sin dårlige lungekapacitet er Tinna Jensen også en af de dårligt stillede i samfundet, der ryger.

- At holde op med at ryge er dælme svært. Jeg har prøvet nogle gange, siger hun.

Tinna Jensen tager hver dag over 20 piller på grund af kroniske sygdomme.

Og Tinna Jensen er ikke den eneste, der har svært ved at ændre vaner og leve et sundere liv. Ifølge Mads Toft Kristensen er det markant sværere at ændre livsstil, når man tilhører den dårligst stillede del af befolkningen.

- Det er både i forhold til det økonomiske, men også i forhold til, at man har færre mentale ressourcer. Så det er ikke bare så let at skifte livsstil, hvis man er fattig, forklarer han.

En velstillet kvinde bliver 10 år ældre

Den dårligere livsstil og de hyppige kroniske lidelser betyder, at middellevetiden på trods af flere lægebesøg i Aalborg Øst, hvor Tinna Jensen bor, er markant lavere end i velhaverkvarteret Hasseris.

I faktiske tal bliver en mand fra Hasseris i gennemsnit 79 år, mens en kvinde bliver 81 år. I Aalborg Øst bliver en mand i gennemsnit 63 år, mens en kvinde bliver 71 år.

Der er grupper i befolkningen, som faktisk har en middellevetid, der er ligeså kort, som da Stauning lavede den store socialreform i 1930'erne

peter vedsted, professor

- Der er grupper i befolkningen, som faktisk har en middellevetid, der er ligeså kort, som da Stauning lavede den store socialreform i 1930'erne, forklarer Peter Vedsted og tilføjer, at man dengang netop indførte særlige muligheder for socialt dårligt stillede på grund af stor ulighed, siger Peter Vedsted.

- For samfundsøkonomien betyder den her ulighed i sundheden jo, at vi skal investere en masse penge i et sundhedsvæsen, der skal forsøge at opretholde helbredet for en relativ stor gruppe mennesker, som qua deres socialposition har dårligt helbred, uddyber han og forklarer, at det kræver flere forskellige tiltag at ændre den stigende ulighed.

Flere læger til de svage

Det er Mads Kristensen enig med ham i. Han efterlyser flere læger og mere forebyggelse i de udsatte områder i Danmark.

Ulighed i sundhed

- De rigeste 30-59-årige går til lægen 5,6 gange pr. år.

- De 25 % fattigste går til læge 7,4 gange pr. år.

- Patienter med høj uddannelse diagnosticeres tidligere, og de har færre komplikationer ved diagnose.

- En rig velstillet mand i Aalborg Vest bliver 16 år ældre end en dårligt stillet i Aalborg Øst

- For kvinder er forskellen på rige og fattige 10 år.

Kilde: DR Dokumentars analyse af dataindsamling

- Det kræver et stort oplysningsarbejde, og det kræver meget tid at informere om de konsekvenser, det har for sundheden at fortsætte med livsstilen, siger Mads Kristensen og understreger, at der i de udsatte områder ofte mangler praktiserende læger - også til at påtage sig den forebyggelsesopgave.

- Jeg mener, at man skal kigge på, at ressourcerne i sundhedsvæsenet skal flyttes derhen, hvor de mest syge er. Som minimum bør de have samme sundhedstilbud, og i den ideelle verden bør de have flere læger end gennemsnittet.

I det lille rækkehus i Aalborg Øst føler Tinna Jensen sig ikke overbevist om, at hun kunne få det bedre ved at have mere kontakt til sundhedsvæsenet.

- Nej, det tror jeg ikke, siger hun og forklarer, at hun har prøvet alle lægens rygestop-redskaber.

- Det er træls, men jeg har næsten lært at leve med det.

Der er meget mere om ulighed i sundhed, når DR1 sender første afsnit af dokumentarserien ”En syg forskel” i aften klokken 20:45.