Tema Årsdag for terror i København

Dan Uzans far på årsdagen: Jeg er glad for, at min søn ikke døde forgæves

Dræbte Dan Uzans far havde budskaber om sammenhold og demokrati ved synagogen.

Sergeot Uzan, far til den dræbte Dan Uzan, med statsminister Lars Løkke Rasmussen ved den jødiske synagoge. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Årsdagen for terrorangrebet i København bliver i dag markeret flere steder i byen.

Ved den jødiske synagoge i Krystalgade var Sergeot Uzan til stede med statsminister Lars Løkke Rasmussen, da der blev lagt blomster til minde for hans søn, Dan Uzan, der blev dræbt, da han stod vagt uden for synagogen for et år siden.

Sergeot Uzan fortalte de fremmødte journalister, at han satte pris på, at hans søn mindes.

Årsdag for terror i København

Den 14. februar 2016 er det et år siden det værste terrorangreb på dansk jord i nyere tid. Ved et angreb i Krudttønden på Østerbro blev en civil mand dræbt og fire betjente såret. Senere på natten slog gerningsmanden til mod synagogen i Krystalgade, hvor en frivillig vagt blev dræbt og to betjente såret. Nogle timer senere blev gerningsmanden selv dræbt under en skudveksling med politiet.

Gå til tema

- Det gør mig stolt, og det gør mig glad at se, at min søn ikke døde forgæves. At mennesker har en medfølelse med hans værdier, hans holdninger og hans måde at være på som menneske. I det demokratiske liv, vi lever i, har vi brug for fællesskab. Det gør mig stolt, at folk forstår det, sagde han og tilføjede, at terroristerne ikke må vinde.

- Vi skal vise terroristerne, at de ikke kan overvinde det demokratiske fællesskab og kærligheden over for hinanden. At de ikke kan mindske vores menneskelighed. De kan ikke, og de må ikke få lov.

Foruden Dan Uzan mistede også Finn Nørgaard livet.

Folketinget har indstiftet en pris i Finn Nørgaard og Dan Uzans navne, der fremover uddeles på deres fødselsdage. Med hædersprisen følger der 200.000 kroner til velgørende formål.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube