Danske forskere udvikler ny medicin mod prostatakræft

Hvis den nye medicin er succes, kan det åbne op for helt nye muligheder i kampen mod uhelbredelige former for kræft.

Resultaterne af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine. (© DR)

Danske forskere har i samarbejde med forskere fra Johns Hopkins University og biotekfirmaet Genspera i USA udviklet en ny medicin mod prostatakræft. Det skriver videnskab.dk.

Det helt centrale i den nye kræftmedicin er stoffet thapsigargin, der stammer fra en middelhavsplante, der gror på blandt andet Ibiza. Medicinen bliver i øjeblikket testet på mennesker, og er der succes i forsøgene, kan det åbne op for helt nye muligheder i kampen mod ellers uhelbredelige former for kræft.

Resultaterne af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Tæt på målet

- Det er rart, for en gangs skyld at kunne sige, at vi er tæt på målet, når det handler om at udvikle ny medicin mod kræft. Den nye medicin har vist meget lovende resultater i dyreforsøg, og bliver resultaterne genskabt i mennesker, kan det hurtigt udvikle sig til et lægemiddel og en helt ny vej for fremtidig kræftbehandling, siger professor og centerleder for grundforskningscentret Pumpkin ved Aarhus Universitet, Poul Nissen til videnskab.dk. Han er en del af den internationale forskergruppe bag de nye resultater.

Forskerne forsøger netop nu at få blandt andet mosser og gær til at danne thapsigargin, så de har nok af stoffet til at producere medicinen i stor skala.

Får kræften til at begå selvmord

En anden hjørnesten i den nye behandlingsform er alle cellers behov for at kontrollere niveauet af calcium i cellen.

Hvis ikke cellerne har styr på calciumkoncentrationen, aktiveres nogle mekanismer i cellen, som i sidste ende får den til at begå selvmord. Dette er kroppens naturlige forsvar mod beskadigede celler, der potentielt kan udvikle sig til kræft. Derfor har calciumsignalering længe været et ønsket mål for kræftforskere, skriver videnskab.dk.