Danskernes Parti: Kritik af busreklame er en organiseret shitstorm

Danskernes Partis leder mener, at reklame-kritik er en organiseret shitstorm fra venstrefløjen.

Ved folkemødet i 2015 debatterede lederen af Danskernes Parti, Daniel Carlsen, med det græske parti, Gyldent Daggry. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

En ny Moviabus-reklame for det højrenationale Danskernes Parti vækker debat på Movias Facebook-side, hvor mange kritiserer reklamen og opfordrer Movia til at fjerne den.

Men partileder hos Danskernes Parti forstår ikke furoren.

- Jeg kan ikke forstå, hvad der skal være stødende i den, siger Daniel Carlsen til DR.

Han mener, at reklamen er udsat for en "organiseret shitstorm fra den yderste venstrefløj" og fortæller, at han selv går ind for fuld ytringsfrihed, når det kommer til reklamer på busserne.

- Det er noget pjat, at man har den her proces med, at politiske kampagner skal ses særligt igennem i forhold til budskabet, siger han.

Sidste år var Movia i vælten, da selskabet valgte at pille en reklame af flere busser, da den opfordrede til boykot af de israelske bosættelser. Med Movias ord viste reklamen sig at være unødigt stødende og uden behørig social ansvarsfølelse.

Men Daniel Carlsen håber ikke, at hans partis reklame på fire Movia-busser vil lide samme skæbne.

- Jeg håber ikke, at det i sig selv vil få Movia til at knække, siger han.

Reklamen der kører på bagenden af fire busser i København. (Foto: Emma Toft Web og Mobil)

En del af kritikken på de sociale medier går på, at Danskernes Parti har nazistiske rødder. Men det afviser Daniel Carlsen.

- Det er forrykt at komme med det udsagn om et parti, der ønsker mere demokrati og flere folkeafstemninger, siger han.

- Jeg har en baggrund i DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, red.), men det er flere år tilbage, og Helle Thorning-Schmidt (tidligere socialdemokratisk statsminister, red.) har også engang været kommunist, men det gør ikke Socialdemokraterne kommunistisk, tilføjer han.

Busreklamen fra Danskernes Parti skal få folk til at underskrive en vælgererklæring, så partiet kan få lov at stille op ved det kommende folketingsvalg.

Som det ser ud nu, har partiet fået 6.924 støtteerklæringer i løbet af to måneder.

Hvor mange, der ender som godkendte vælgererklæringer, ved partilederen ikke. Han regner dog med, at de 20.000 vælgererklæringer, der gør partiet opstillingsberettiget til Folketinget, kommer i hus inden næste valg.

Movias begrundelse for at bringe reklamen:

Vedrørende reklame for Danskerens PartiI øjeblikket er der på fire af Movias busser monteret en reklame for Danskernes...

Opslået af Movia på 7. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube