Tema Må der være forskel?

De røde på udebane: Mangemillionærs bilsamling forarger

Anne Marie Helger og Preben Brandt mener, at Mads Veibys flåde af sportsbiler er frås - Mads Veiby mener selv, at han som selvgjort millionær har ret til sin "gulerod".

- 1-2-3-4-5-6-7-8.

Skuespillerinde Anne Marie Helger er blevet inviteret med i mangemillionær Mads Veibys garage, hvor hun tæller de mange sportsvogne, som han har samlet igennem årene.

- Jeg hidser mig over, at folk kan finde på at købe sådan noget, siger Anne Marie Helger.

Mads Peter Veiby

40 år.

Iværksætter og millionær.

Medstifter af SpilNU A/S, PARPARK A/S og M1 A/S.

Sidstnævnte blev i 2009 solgt til TDC for et trecifret millionbeløb.

- Tænk, hvor mange hjemløse, der kunne få noget op at stå på sådan en bil der.

Med i garagen er også psykiater Preben Brandt, der heller ikke kan se, hvorfor Mads Veiby har brug for så mange biler.

- Ordet fråseri falder mig lidt ind, siger han.

Scenen og reaktionerne er fra DR 1's nye programserie 'De røde på udebane'. Her besøger skuespillerinde Anne Marie Helger og psykiater Preben Bang nogle af landets rigeste personer.

De medvirkende

Anne Marie Helger
70-årige Anne Marie Helger har i år 50 års jubilæum som skuespiller. Hun er erklæret socialist, samfundsdebattør og er stifter af Fonden Fristaden Christiania.

Preben Brandt
Formand for Rådet for Socialt Udsatte, psykiater og daglig leder af ”Projekt Udenfor”, som tager sig af hjemløse og socialt udsatte i Danmark.

I den første del af serien er de to på besøg ved iværksætter og mangemillionær Mads Veiby.

Mads Veiby selv mener dog ikke, at han skal have dårlig samvittighed, fordi han har penge og biler – han giver sit.

- Hvis jeg ikke havde haft muligheden for at opnår det her, ville jeg da aldrig have gidet tage chancen for at starte mit eget. Det er min gulerod, og det er det, jeg har arbejdet efter. Hvis man sagde til mig, du må max må have én bil og skal betale 90 procent i skat, så ville jeg da bare skære ned for mine aktiviteter, svarer han til Anne Marie Helger og Preben Brandt.

Se klippet fra ’De røde på udebane’ øverst i artiklen.

Der er forskel på folk - og hva' så?

I marts går DR 1 tættere på den stigende danske ulighed, og hvordan den påvirker samfundet – hvor rige er danskerne, og hvor meget har vi behov for? Det sker i dokumentarserierne ’To verdener – én vej’, ’Overklassen på udebane’, ’De røde på udebane’ og eventet ’Det er du værd’ torsdag d. 10. marts kl. 20 med Kåre Quist i spidsen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube