Derfor får du ikke transplanteret en anden persons ansigt i Danmark

I Finland er det lykkedes kirurger at give en person et helt nyt ansigt. Det kan man også herhjemme, hvor lægen genskaber ansigtet med patientens eget væv.

En patient på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet har fået genskabt ansigtet med muskler og hud fra ryggen, efter at en kræftsvulst er blevet fjernet. Tv. ses patienten før rekonstruktionen. Th. ses han efter. (Foto: Overlæge Christian Bonde © plastikkirurgisk-afdeling på Rigshospitalet)

En person har fået et helt nyt ansigt i Finland.

Det er første gang, at en ansigtstransplantation er blevet gennemført i Norden, og antallet af personer, der efter en ulykke har fået skiftet ansigtet ud med en anden persons, er dermed nu oppe på 35 personer i verden.

Der er dog ikke foreløbig udsigt til, at danske patienter med vansirede ansigter skriver sig ind i den lille, men bemærkelsesværdige statistik.

Det kan teknisk set godt lade sig gøre i Danmark

læge Christian Bonde

- Det kan teknisk set godt lade sig gøre i Danmark, men der er ikke nogen planer om det lige nu. Det vil være et for krævende og dyrt behandlingsområde at gå ind på i Danmark.

Sådan lyder forklaringen fra Christian Bonde, overlæge på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet og formand for Dansk Mikrokirurgisk Selskab.

- Behovet ville kun omfatte ganske få patienter, men som vi i dag kan behandle på anden vis.

Bruger patientens eget væv i stedet

Ansigtsrekonstruktioner bliver foretaget på samme afdelinger på hospitalet, som udfører organtransplantationer. Her er det en lungetransplantation udført på Hannover Medical School i Tyskland i 2012. (Foto: Morris Mac Matzen © Scanpix)

Det er dog ikke usædvanligt, at danske patienter får nye ansigter på hospitalerne herhjemme. Det foregår blot på en lidt anden måde.

- Vi genskaber vores patienters ansigter ved hjælp af deres eget væv. Man flytter hud, muskler, knogler og nerver fra andre dele af kroppen, for eksempel maven eller ryggen. Den behandling gennemfører 15 til 20 personer om året hos os, siger Christian Bonde.

Herhjemme laver man altså ikke deciderede ansigtstransplantationer, men i stedet såkaldte ansigtsrekonstruktioner.

Det kan i værste tilfælde have døden til følge, hvis det går galt

Christian Bonde

Christian Bonde forklarer, at man ved at bruge patientens eget væv mindsker risikoen for, at kroppen afstøder det nye ansigt, og patienterne undgår at tage medicin, der nedsætter levetiden.

- Får du transplanteret et ansigt fra en anden person, eksisterer der hele livet igennem en risiko for, at kroppen pludselig afstøder det fremmede ansigt, siger han.

- Patienterne tager derfor medicin hele livet, der svækker immunforsvaret, og som dermed forebygger afstødelsen. Det betyder dog, at der ofte opstår andre sygdomme som for eksempel hudkræft.

Den franske kvinde Isabelle Dinoire var den første person i verden, der fik transplanteret store dele af sit ansigt. På billedet til venstre ses hun før ulykken med hendes hund, som betød, at hun i 2005 fik ansigtstransplantation. På de to billeder til højre ses hun efter operationen. (Foto: ho © Scanpix)

Risikoen for, at patienterne afstøder det nye ansigt, er ifølge Christian Bonde kun fem til otte procent for dem, der har fået genopbygget ansigtet med deres eget væv.

I 90 procent af tilfældene er man allerede få timer efter operationen klar over, om det er gået galt.

- Men det kan i værste tilfælde have døden til følge, hvis det går galt, siger han.

Donor var cykelrytter

Den 41-årig brandmand Patrick Hardison fra USA er en af de 35 personer, der har fået transplanteret et ansigt fra en anden person. Hans ansigt blev skadet i en brand, og 14 år efter fandt man en person, der kunne fungere som donor. Det var en cykelrytter, der døde som følge af et alvorligt styrt. (Foto: handout © Scanpix)

I 2005 blev den franske kvinde Isabelle Dinoire den første person i verden, der fik transplanteret store dele af sit ansigt efter en ulykke, hvor hun var blevet skambidt af sin hund.

Fem år senere, i 2010, blev den første komplette ansigtstransplantation gennemført i Spanien.

Sidste år fik den amerikanske brandmand Patrick Hardison et nyt ansigt, som blev doneret fra en cykelrytter, der var omkommet i en ulykke.

- I eksemplet med Patrick Hardison lykkedes det at overføre øjemuskulaturen og blinkeevnen fra donoren, siger Christian Bonde.

Ekstraordinære situationer

Sådan foregår en ansigts-transplantation
  1. En patient med et vansiret ansigt, fx efter en ulykke, skal være mentalt stabil og motiveret til et langt behandlingsforløb.
  2. Der skal findes en egnet donor, hvor fjernelse af det væv, som skal transplanteres, kan accepteres både juridisk og etisk.
  3. Et kirurgisk team forbereder sig på proceduren i typisk et til to år.
  4. Operationen bliver udført. Det tager typisk 20 til 30 timer, hvor flere teams af kirurger samtidigt fjerner "ansigtet" fra donor og forbinder det med den nye ejer, som er klargjort, for eksempel ved at brandsårsskader er fjernet.
  5. Patienten bliver intensivt overvåget i de første to til tre døgn, hvor det skal sikres, at det fremmede ansigt ikke bliver afstødt af den nye krop.
  6. Resten af livet tager patienten medicin for at forebygge en afstødelse, som blandt andet betyder, at der er større risiko for kræft og andre dødelige sygdomme.

Kilde: Overlæge Christan Bonde på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

De tre eksempler er blandt de 35 personer, som på verdensplan har fået foretaget en ansigtstransplantation.

Eksemplerne er ligesom de 32 andre personer udtryk for meget ekstraordinære situationer, da de kræver en enorm forberedelse, forklarer Christian Bonde.

- Du skal først og fremmest have et match mellem patienten og en donor, hvor der blandt andet tages højde for vævstype, ansigtsstørrelse og køn/alder. I de fleste tilfælde er donor en hjernedød patient, og det kan nogle gange tage flere år, før forholdene er på plads.

Er der fundet et match, skal begge patienter opereres på samme tid.

- Ét hold opererer på donor, mens et andet er klar til at sætte delene på plads hos den nye ejer af ansigtet. Det sker ved, at alle nervebaner, muskler og knogler frigøres, så der kun er blodåre tilbage, siger Christian Bonde.

- Og så skal det gå hurtigt. Når blodårene kappes, må der højest gå to til seks timer før, at de bliver syet sammen med nerver og blodårer hos patienten, der får et nyt ansigt.

Uanset om det er et ansigt fra en anden person eller væv fra patientens egen krop, minder fremgangsmåden for transplantationerne om hinanden. Den store forskel er udfordringen ved at bruge en donor.

- Bliver patientens eget væv brugt, så undgår man at skulle finde et donormatch og mange af de komplikationer, der følger med dette, siger Christian Bonde.

I november 2015 stod Patrick Hardison offentlige frem og fortalte, hvordan hans familie reagerede på hans operation. Se hans historie i videon her.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube