Derfor går Amina ikke til politiet: Familiens omdømme vil være ødelagt

Amina er flygtet fra et tvangsægteskab og en voldelig far. Alligevel vil hun ikke melde faren til politiet.

Amina sidder på sit værelse på R.E.D. Hendes ansigt er sløret af DR Nyheder.

Langt fra alle sager om æresrelateret vold og konflikter ender hos politiet. Mens antallet af anmeldelser til politiet sidste år faldt, så steg antallet af henvendelser til landets eneste akutkrisecenter for æresrelaterede konflikter.

Én af de piger, der lige nu bor på akutcenteret R.E.D, er kurdisk-iranske Amina.

Amina er et dæknavn. DR Nyheder kender pigens rigtige navn, men hun optræder anonymt, fordi hun frygter repressalier fra sin far.

- Familien skulle se perfekt ud udefra. Cigaretsårene, brændsår, snitsår. Han sørgede altid for, at de var på steder, hvor man ikke kunne se det. Han slog aldrig i ansigtet eller på halsen. Jeg skulle altid gå med langærmede trøjer, fortæller Amina.

Flygtet fra tvangsægteskab

På trods af den gentagne vold fra sin far ønsker Amina ikke at involvere politiet.

- Det eneste, jeg tænkte på, var bare at komme væk. Det var ikke det med at sætte ham i fængsel, selvom han havde udsat mig for groteske ting. Familiens omdømme ville være ødelagt. Også for mine søskende, hvis andre pludselig opdager, ar deres far sidder i fængsel, siger hun.

Aminas forældre er flygtninge, og hun har tilbragt halvdelen af sit liv i Danmark. Nu er hun selv flygtet fra et tvangsægteskab, som hun forsøgte at tale sin voldelige far fra, fordi hun ville have en uddannelse.

- Der kom han ind på, om jeg ville være en luder resten af mit liv, og hvis jeg gjorde det, så ville han slå mig ihjel. "Du skal ikke ødelægge mit omdømme, bare fordi du ikke vil giftes." Jeg vidste jo godt, at han var i stand til det, fortæller Amina.

Konstant overvåget

Hele livet har faren holdt øje med Amina døgnet rundt.

- Det var forfærdeligt. Du har jo intet frirum. Du er under konstant overvågning, som om der er et kamera efter dig hele tiden. Jeg var hele tiden bange for at gøre noget forkert, fortæller Amina.

Hun måtte ikke forlade hjemmet uden at spørge om lov, hun måtte ikke vise glæde og danse til musikken i fritidshjemmet - og hun måtte slet ikke tale med drenge.

- Det værste var de ord, han sagde. Jeg følte mig så skamfuld. Han fik mig til at føle, at jeg var et forkert barn, et forkert menneske. Det var det, der gjorde mest ondt. Ikke slagene.

Pakkede skoletasken

Da familien ikke lyttede til hendes ønske om at forsætte studierne i stedet for at blive gift, tog Amina kontakt til R.E.D.

- Aftenen før, jeg skulle af sted, havde jeg pakket en idrætstaske med nogle få ejendele og lagt den i kælderen. Min skoletaske havde jeg proppet noget tøj i, og så lod jeg bare som om, jeg skulle i skole, fortæller hun.

Det lykkedes Amina at hoppe på et tog og nå frem til det topsikerede akutcenter med hemmelig adresse. Nu håber hun på forsoning med familien.

- Jeg ved jo ikke, om jeg nogensinde kommer til at have kontakt med dem igen, men jeg ville ønske, at jeg kunne, siger hun.

Sidste år kontaktede 204 piger akutcenteret R.E.D med æresrelaterede konflikter som for eksempel trusler om tvangsægteskab, social kontrol eller vold.

I aften klokken 20.40 på DR1 fortæller dokumentaren 'Historien bag historien' om én af de seneste års mest omtalte sager om æresvold, hvor fire personer blev dømt for grov vold og frihedsberøvelse mod deres 17-årige datter og niece.