Det Kriminalpræventive Råd: Kameraer stopper næppe voldsmænd

Videoovervågning har ikke umiddelbart en forebyggende effekt på eksempelvis voldssager, lyder det.

Det er ikke lovligt for kommunerne at overvåge et område, lyder det fra Datatilsynet, efter Kolding Kommune ellers gerne ville have sat videoovervågning op over en plads og en gade. (Foto: Kristoffer Juel Poulsen © Scanpix)

Et kamera på gadehjørnet er næppe nok til at få voldsparate personer til at tænke sig om en ekstra gang, før de knytter næven eller trækker kniven.

Sådan lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

Efter en række voldelige overfald i den centrale del af Kolding ville kommunen ellers sætte videoovervågning op for at skabe mere tryghed og hjælpe politiet i deres opklaringsarbejde.

Men lige nu brænder Kolding Kommune inde med overvågningsudstyr for en halv million kroner, fordi det er ulovligt for kommunerne at videoovervåge et område, lyder det fra Datatilsynet. Det er i stedet politiets opgave.

Hvorvidt videoovervågning rent faktisk har en effekt, afhænger også af, hvilken type kriminel handling der er tale om, lyder det fra Hans Peter de Place, der er forebyggelseskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

- Der er nogle typer kriminalitet, det virker på, og nogle typer kriminalitet, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt det virker.

Forebyggelse eller efterforskning

Videoovervågning kan være en hjælpende hånd for politiets efterforskningsarbejde, men der skal skelnes imellem, om man vil bekæmpe eller efterforske kriminalitet, lyder det fra Hans Peter de Place.

- Helt generelt virker tv-overvågning på planlagt kriminalitet. Altså der, hvor en gerningsmand er rationel. Et godt eksempel på det kunne være tyveri fra biler i parkeringshuse eller tyveri af biler på parkeringspladser.

Men hvis man ønsker at undgå vold i eksempelvis de våde nattetimer, er der ikke nogen undersøgelser, der peger på, at videoovervågning skulle virke forebyggende, lyder det.

- Når vi taler om vold i bybilledet eller nattelivet, er den type vold jo ikke rationel. Vi taler om handlinger, der foregår i affekt. Man er måske påvirket af stoffer eller alkohol. Der tænker man ikke rationelt over, hvad betydning det kan have, det, som jeg foretager mig nu, siger Hans Peter de Place.

Der skal zoomes ud

I stedet skal kommunerne zoome ud og se, hvad det er for nogle værktøjer, der er til rådighed for at forebygge de ting, der gerne skulle undgås - som eksempelvis voldelige overfald på gaden.

- Det, der skal til for at forebygge vold i nattelivet, er det brede samarbejde mellem de aktører, som har folk til stede i nattelivet eller som har et myndighedsansvar, siger Hans Peter de Place.

- Kommune, politi, de forskellige transportselskaber som taxa og busser. Det er dem, der har udskænkningsstederne, hvor festen er om natten. Det er samarbejdet mellem de aktører, som er et af værktøjerne, fortæller han og uddyber:

- Et andet værktøj kan så være tv-overvågning, som kan have en betydning for politiets efterforskning af den kriminalitet, der foregår.

Ingen mærkbar effekt

I dag har politiet mulighed for at sætte videoovervågning op på for eksempel gader, hvis der er en politifaglig grund til det.

Det har man gjort i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det har dog ikke haft den store effekt på antallet af voldssager, fortæller Henrik Skals, vicepolitiindspektør i Nordjyllands Politi.

- Det er klart, at det giver en forbedret mulighed for at opklare de her sager, der sker på åben gade, men i og med at vi har nogenlunde samme antal voldssager over den her lange periode efterhånden, må vi nok sige, at det ikke har den helt store effekt på hverken gerningsmanden eller andre.

Efter Kolding Kommune har rettet henvendelse om sagen til Folketingets Retsudvalg og justitsminister Søren Pape Poulsen, har ministeriet og KL sat en høring i gang. Der spørger de til behovet for mere overvågning blandt landets kommuner, hvor fristen for svar er den 5. november.

Justitsministeren er også allerede på vej med 14 initiativer, der blandt andet skal styrke politiets digitale indsats, hvor et af punkterne netop omhandler en mulig lempelse af reglerne for, hvad der skal til for, at kommunerne selv må sætte videoovervågning op.